På en af Sønderborgs attraktive adresser finder I denne flotte og klassiske villa på Sundquistsgade 31 – en moderniseret ejendom, hvor flot klassisk arkitektur smelter perfekt sammen med moderne komfort og stilrene løsninger. Her er husets oprindelige charme og smukke detaljer bevaret samtidig med at boligen fremstår lys og indbydende. Med hele 248 veludnyttede etagemeter og en fantastisk beliggenhed midt i Sønderborg får I her en helt særlig boligoplevelse tæt på både Sønderborgs bymidte, vandet, strandpromenaden og Kurhusskoven med tennis- og padelfaciliteter.
Villaen imponerer allerede ved første indtryk med sine flotte proportioner, den gode loftshøjde og den elegante atmosfære, som går igen i hele hjemmet. I træder ind i den indbydende entré, der leder videre til boligens to flotte stuer, hvor de høje lofter og det fantastiske lysindfald skaber en skøn rumfornemmelse. Her er god plads til både den store spisestue og et hyggeligt sofaområde, som naturligt bliver hjemmets samlingspunkt.
Ved stuerne ligger det lyse og moderne køkken, hvor den flotte glaskarnap sørger for et helt fantastisk lysindfald og samtidig giver direkte udgang til det store terrassemiljø og den dybe have. Her får I skønne rammer til både afslapning, hyggelige sommeraftener og gæstebesøg. Stueplan rummer desuden et lyst og moderne badeværelse.
Via den flotte trappe føres I til 1. salen, hvor der venter fire gode og rummelige værelser samt endnu et lyst badeværelse, praktisk placeret ved værelserne. På 2. salen findes et lyst og rummeligt loftsareal med mange anvendelsesmuligheder.
Kælderen er lige så imponerende som resten af boligen og fremstår både anvendelig og indbydende. Her finder I et stort bryggers med god bordplads, opbevaring, egen indgang og plads til vaskefaciliteter. Derudover byder kælderen på en hyggelig vinkælder samt tre gode disponible rum med mange muligheder.
Udendørs venter en fantastisk dyb have med et stort og indbydende terrassemiljø, hvor flere hyggelige kroge giver mulighed for at nyde solen fra morgen til aften. Hertil kommer carport samt praktisk redskabsrum.
Beliggenheden er noget helt særligt. Sundquistsgade er kendt som et af Sønderborgs mest attraktive kvarterer med kort afstand til alle hverdagens fornødenheder. Her bor I centralt og samtidig fredeligt med gåafstand til byens hyggelige caféer, butikker og havnemiljø, ligesom både strandpromenaden, vandet og de naturskønne omgivelser ved Kurhusskoven er lige i nærheden. Et område der kombinerer byliv, natur og fritidsmuligheder på bedste vis.