Velkommen til Hyldehegnet 46 – en gennemgribende moderniseret og særdeles indbydende villa beliggende i et roligt og attraktivt område i Sønderborgs populære Hegnskvarterer. Her får I en bolig, der kombinerer moderne komfort med en funktionel planløsning – perfekt til den moderne familie.
Ejendommen ligger i et trygt og familievenligt kvarter med kort afstand til alle hverdagens fornødenheder såsom indkøb, skole, institutioner og fritidsaktiviteter. Samtidig er naturen lige i nærheden med skov og grønne områder, der indbyder til gåture og udendørsliv.
Villaen er i ét plan og byder på en veludnyttet og gennemtænkt planløsning. Sælger har inden for de seneste år foretaget en række væsentlige forbedringer, herunder efterisolering af loftrum, etablering af gulvvarme i hele huset pånær entré og bryggers, nye gulve i flere rum, renovering af badeværelse samt modernisering af køkken. Derudover er elinstallationer opdateret med nye stikdåser, el-tavle og lampeudtag – alt sammen med fokus på komfort og kvalitet.
Indendørs bydes I velkommen i en indbydende entré, som naturligt leder videre ind i boligens hjerte – den store, lyse vinkelstue med både opholds- og spisestue. Her er der god plads til både afslapning og samvær omkring spisebordet, og det flotte lysindfald samt direkte udgang til haven og terrassemiljøet skaber en skøn sammenhæng mellem inde og ude.
I forlængelse af spisestuen ligger det moderniserede køkken med lyse og tidløse elementer. Herfra er der adgang til et praktisk bryggers med vaskefaciliteter, gode opbevaringsmuligheder og egen indgang – en funktionel detalje i en travl hverdag.
Boligen rummer desuden et lyst soveværelse, hvor der i 2024 er etableret walk-in garderobe. Herudover får I tre gode værelser, som nemt kan indrettes som børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelse. Huset afrundes af et moderne og lyst badeværelse med bruseniche.
Udendørs venter en dejlig stor have med et skønt terrassemiljø, der indbyder til både afslapning og hyggelige stunder med familie og venner. Derudover er der carport med tilhørende redskabsrum samt en indbydende forhave med ny stensætning fra 2024.
Alt i alt en yderst indflytningsklar villa i et attraktivt område – perfekt til familien, der ønsker moderne rammer i rolige omgivelser tæt på både by og natur.