Her får I en oplagt mulighed for at overtage et velholdt og indflytningsklart poolsommerhus i populære Købingsmark – kombineret med en særdeles attraktiv udlejningsforretning. Ejendommen fremstår som en reel plug and play-investering, hvor en stærk udlejningshistorik allerede er på plads.
I 2025 blev huset udlejet i hele 225 dage, hvilket resulterede i en lejeindtægt på 273.525 kr. inkl. vand og strøm. Allerede nu er 149 dage booket i 2026 med en lejeindtægt på 198.262 kr., og der er fortsat gode muligheder for yderligere bookinger. Samtidig er der mulighed for hurtig overtagelse, så den kommende ejer kan få glæde af sommersæsonen.
Sommerhuset fremstår løbende vedligeholdt, hvor sælger har været god til at opdatere både hus og inventar. I 2026 er hoveddøren udskiftet og alle låsecylindre skiftet, mens der i 2025 bl.a. er skiftet varmepumpe til poolen, udskiftet senge, dyner og puder til 12 personer, 12 spisestole, badeværelsesmøbel samt lamper, ligesom huset er malet både inde og ude. Sommerhuset er samtidig udstyret med solceller.
Planløsningen er særdeles velegnet til udlejning og større familier. Huset rummer flere gode værelser, to badeværelser samt køkken i åben forbindelse med alrum og stue med brændeovn og udgang til terrassen. Hertil kommer en attraktiv wellnessafdeling med indendørs pool, spa og sauna, som er blandt husets helt store trækplastre.
Købingsmark er et af de mest efterspurgte sommerhusområder på Als, ikke mindst på grund af Nordborg Resort, som bidrager til stor interesse for området. Her er kort afstand til en dejlig strand, smuk natur og gode oplevelsesmuligheder – samtidig med at Nordborg ligger få minutters kørsel fra ejendommen.
Et særdeles attraktivt sommerhus for jer, der ønsker både feriebolig og investering i én og samme ejendom.
Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Klik på linket her for at blive Guldkøber: https://www.realmaeglerne.dk/guldkoeber