Her får du en unik mulighed for at erhverve en af de meget få og sjældent udbudte villaer i Øgade kvarteret.
Ejendommen udlejes i dag som to selvstændige lejligheder, så der er også mulighed for at udleje hele ejendommen eller en del af den. Ejendommen kan overtages tom, så du har også mulighed for at benytte hele villaen som egen bolig.
Ejendommen fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand med tag fra 1995.
Med beliggenheden i Øgadekvarteret er du tæt på Aalborg C, hvor du i gåafstand har gågaderne, havnefronten, Nordkraft eller Musikkens Hus. Her er du tæt på alt hvad Aalborg byder på, såsom dejligt caféliv, restauranter, fitness, spændende butikker og gode indkøbsmuligheder. På få minutter når du banegården, byens uddannelsesinstitutioner og de naturskønne byoaser, samt ikke mindst Østre Anlæg. Kort sagt, beliggenheden er ideel for jer, der ønsker at bo tæt på byen, men stadig værdsætter rolige omgivelser.
Lejligheden i stueplan er på 81 kvm. og er indrettet med entré, to skønne stuer en suite, stort soveværelse hvor der også er plads til at indrette kontorplads, samt køkken og separat toilet og badeværelse.
Lejligheden ovenpå fordeler sig over både 1. og 2 sal og er i alt på 141 kvm. 1. sal er indrettet med entré, to store skønne stuer en suite, toilet, stort skønt køkken-alrum med udgang til stor skøn vestvendt altan. Køkkenet er fra 2005 og her er der godt med bord- og opbevaringsplads. I alrummet er der plads til langbordet, hvor du kan samle familie og venner til hyggelige timer.
2. sal er indrettet med repos med skabsvæg, 2 meget store soveværelser og godt badeværelse med bruseniche.
Herudover er der kælder med vaskerum, badeværelse og gode disponible rum.
Endelig er der fantastisk skøn ugeneret lukket vestvendt gårdhave.
En Ejendom med en meget central beliggenhed og mange fantastiske muligheder.
Bestil straks en fremvisning og kom og se de mange muligheder.