Hyggeligt og velindrettet fritidshus beliggende for enden af en lukket vej i naturskønne omgivelser ved Hvalpsund. Her får du fred, privatliv og en skøn udsigt over de åbne engarealer – en sjælden kombination, der skaber de perfekte rammer for afslapning.
Huset er opført i 1966 og fremstår løbende vedligeholdt. Boligen rummer 80 m2 og byder på et lyst opholdsrum med brændeovn og god plads til både spise- og sofaafdeling. Køkkenet ligger i åben forbindelse med opholdsrummet og skaber en naturlig samlingsplads.
Planløsningen indeholder 3 værelser samt badeværelse med bruseniche, hvilket giver gode muligheder for både familie og gæster.
Udendørs får du flere skønne opholdsmiljøer, der kan nydes hele dagen. Den overdækkede terrasse giver læ og mulighed for at forlænge sommeraftenerne, mens terrassen mod nord byder på en dejlig udsigt over engen. Derudover er der etableret et hyggeligt bålsted, som indbyder til samvær og afslapning i naturskønne omgivelser.
Grunden er på 1.290 m2 og fremstår som en ugeneret naturgrund med flere hyggelige kroge og god plads til udeliv. Her er der rig mulighed for at nyde roen, naturen og udsigten i private rammer.
Ejendommen er beliggende i et attraktivt sommerhusområde tæt på Limfjorden, strand og smuk natur – perfekt til både afslapning og aktive ferier.
Et ideelt fritidshus for dig, der vægter privatliv, natur og gode uderum højt.