Dette velpassede sommerhus er beliggende på lukket og rolig stikvej, centralt i Egense Sommerhusområde. Masser af plads , såvel i boligen som på det store velholdte grundareal. Ejendommen fremstår med facade i træbeklædning samt tagdækning i eternit, og til ejendommen hører Garage med værkstedsrum / vaskerum.
Velkommen indenfor via den skønne sydvendte terrasse der er delvis overdækket. Man kommer ind til praktisk entre, der forbinder de fleste af husets rum. Boligen har 3 gode værelser og de 2 af værelserne ligger med adgang fra entreen. badeværelset er rummeligt og med bruseniche og bademiljø. Fra entreen er adgang til husets store stue , der både har opholdsafdeling og spisehjørne. Der er godt lysindfald til stuen via de store sydvendte vinduer, med adgang til terrassen. I stuen er installeret brændeovn årg. 2014.
Husets køkken er separat og rummeligt, godt med bordplads . Køkkenet er af nyere dato, og er i lyse elementer.
Huset opvarmes via Varmepumpe Luft / Luft , samt den nævnte brændeovn, der er installere 2014.
Til ejendommen hører god garage, der er indrettet hhv til garageplads og separat rum med værksted , plads til vaskemaskine etc.
Egense sommerhusområde er beliggende umiddelbart ved indsejlingen til Limfjorden mod øst. Derfor kort afstand til både Kattegat og Limfjorden.
Området indeholder mange tilbud og masser af muligheder for rekreative udfoldelser, derunder :
-ca 300 m afstand til god helårsåben SPAR købmand med stort udvalg. Ligeledes kollektiv transport (Bus)
-ca 800 m afstand til Hals Egense færgen, der fører dig over til Hals, områdets mest driftige handelsby med stort set alle faciliteter og et højt aktivitetsniveau i sommerhalvåret, da der i Hals området også er et stort antal sommerhuse.
- Ca 8 km syd for Egense starter Lille Vildmose. Et fantastisk og storslået naturområde med Danmarks største højmose. Lille Vildmosecentret, et formidlingscenter for alt omkring natur samt mosen og lokalområdet med Tofte Skov, Høstemark Skov, samt mellemområdet på 21 km2.
Masser af dyreliv, et mekka for dyre- og fugleelskere, idet de gamle tørvegrave i mosen nu er erstattet af skønt område med masser af vildt. Ørnereservat etc. Danmarks første elgreservat er etableret 2016 . Skønne naturoplevelser venter !
-Kort afstand til Aalborg- ca 20 KM. Ørnhøj golfbane ved Gistrup.
-Muligheder for vandsport, fiskeri etc. 3 lystbådehavne indenfor 4 km.
-20 min kørsel til E45 motorvejen.
Gå ind på på nedenværende link til Lille Vildmosecentret , med diverse serviceoplysninger for området, samt link til andre relevante seværdigheder og nyttige kontakter.
<a href="http://www.lillevildmose.dk/" target="_blank"><strong><u>Klik her og besøg Lille Vildmose</u></strong></a>