OMRÅDET:
På en rolig, lukket vej i et etableret villakvarter over bakken i Løgstør finder du denne hyggelige villa – et oplagt hjem til den mindre familie, den enlige mor eller far eller måske dig, der bor i lejlighed nede i byen og drømmer om lidt mere plads omkring dig.
Her får du nemlig noget af det, mange savner i lejligheden: din egen indkørsel, en nem og overskuelig have, god plads både oppe og nede – og ikke mindst følelsen af at have dit helt eget hus.
Samtidig bor du fredeligt og tilbagetrukket fra trafikken, men stadig med Løgstørs centrum, indkøb, skole, fritidsaktiviteter og den hyggelige havn inden for kort afstand. Og med en mindre grund får du glæden ved hus og have, uden at hele weekenden behøver gå med vedligeholdelse.
HUSET:
Boligen har været trukket af markedet i en periode, men er nu klar igen – og i mellemtiden er der lavet en række forbedringer rundt omkring, ude som inde, som vi meget gerne fortæller mere om på en fremvisning.
Her får du 110 m2 bolig suppleret af en rigtig anvendelig kælder, og huset byder på langt flere muligheder, end man måske lige ser ved første øjekast.
Planløsningen kan nemlig tilpasses efter behov. Den store stue giver gode muligheder for at etablere et ekstra værelse, hvis familien har brug for det, mens kælderen rummer endnu flere anvendelsesmuligheder. Grunden er på overskuelige 385 m2 med hyggelige kroge og plads til at nyde udelivet uden en masse vedligeholdelse.
INDRETNINGEN:
På boligens øverste plan får du to gode værelser, et stort badeværelse, et rummeligt køkken med masser af skabsplads og ikke mindst en virkelig stor stue med plads til både spiseafdeling og dejligt sofahjørne, hvor du sagtens kan udnytte noget af pladsen til et ekstra værelse, uden at gå på kompromis med spise og sofaafdeling.
Kælderen er et stort plus. Den er sund og tør med gode disponible rum. Her får du værksted, vaskerum og et stort disponibelt rum, der nemt kan opdeles i 2.
Her får du med andre ord et hus, du kan indrette efter netop dit liv – hvad enten ønsket er ekstra værelse, hjemmekontor, hobbyrum, værksted eller bare mere plads omkring dig.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for DIT nye hjem i Løgstør.