Det er ikke svært at se, hvorfor denne unikke lejlighed har præget siderne i flere boligmagasiner, for den
skandinaviske boligstil matcher fuldt ud tidens trends. Det kipførte loft, de synlige bjælker og glasvæggen
på hemsen understreger den visuelle oplevelse, der
.. Læs mere...
Det er ikke svært at se, hvorfor denne unikke lejlighed har præget siderne i flere boligmagasiner, for den
skandinaviske boligstil matcher fuldt ud tidens trends. Det kipførte loft, de synlige bjælker og glasvæggen
på hemsen understreger den visuelle oplevelse, der er frembragt gennem renoveringer i 2018-2019.
Derudover får I adresse midt i Aalborg ved Frederikstorv, et område i rivende udvikling.
I 2018 blev væggene malet, mens 2019 stod på opsætning af køkkenet samt glasvæggen på hemsen,
ligesom man dette år polerede de synlige bjælker. Det bør også bemærkes, at der i 2010’erne er
etableret et badeværelse med gulvvarme.
Rundturen starter i stuen, hvor I kan tænde op i brændeovnen, når sneen daler ned, mens bjælkernes
rustikke præg bidrager til en imponerende rumfornemmelse. I køkkenet har man udnyttet pladsen
optimalt med flotte elementer, der har klassiske udskæringer og messingfarvede greb. Her er tilmed
plads til en spisekrog til de hurtige morgenmåltider, mens Instagram opdateres og dagen planlægges.
Endelig møder I et værelse og et stilsikkert badeværelse med regnbruser og plads til vaskefaciliteter.
Trumfkortet er hemsen i to sektioner, som udgør spændende kvadratmeter, der giver jer flere
anvendelsesmuligheder eksempelvis til et walk-in-closet. Begge plan har hvide gulve, der får rummene til
at glide sammen.
Den fælles gårdhave med et skur til opbevaring er ideel til grillmiddage med vennerne. Det er også oplagt
at hente takeaway, eller måske I har handlet lækkerier på markedet, som afholdes på Frederikstorv hver
uge. Ejendommen ligger nærmest lige ved siden af Netto, og to minutters gang fører til gågaden, hvor
byen folder sig ud med specialbutikker, Salling, Friis og kulinariske oplevelser. I bor kort fra Musikkens
Hus og havnefronten, der hver sommer fyldes af musik og liv. Bussen stopper lige på den anden side af
gaden, og samtidig er I nær Kennedy Plads.
.. Læs mindre...