Velkommen til Rungsvej 38 – en flot og gennemrenoveret villa beliggende i attraktive Skalborg, her får du en indflytningsklar bolig med en rigtig god planløsning.
Her er der tale om en villa, hvor der virkelig er kræset om tingene. Villaen er renoveret med blandt andet efterisolering af gulv og loft, udskiftning af både rør og el, nyt køkken og et nyt badeværelse.
Villaen rummer 125 m2 og fremstår i rigtig pæn og velholdt stand. Indretningen byder på to gode værelser samt et soveværelse, hvilket gør boligen oplagt til både børnefamilien eller parret. Derudover får du to badeværelser, som giver en ekstra praktisk hverdag.
Villaens hjerte er det store, lyse køkkenalrum og stue i ét, hvor opholdsrummene smelter sammen og skaber en moderne og indbydende atmosfære. Det sydvendte lysindfald giver rummet en helt særlig varme og gør det til det naturlige samlingspunkt i hjemmet – perfekt til både hverdag og gæster. Køkkenet fremstår pænt og lyst fra Vordingborg, og i forlængelse heraf finder du et funktionelt bryggers – ligeledes fra Vordingborg.
Udendørs får du både en fin for- og baghave, hvor især den sydvendte forhave og terrasse giver optimale muligheder for at nyde solen dagen lang. Her er der god plads til både afslapning og hyggelige stunder med familie og venner. Til Villaen hører desuden en garage på 30 m2 med el-port og en overdækning på 20 kvm.
Beliggenheden i Skalborg er særdeles attraktiv med kort afstand til skole, daginstitutioner og indkøb. City Syd ligger lige om hjørnet og tilbyder et væld af butikker og spisesteder. Derudover er Østerådalen kun en kort cykeltur væk, hvor du kan nyde naturskønne omgivelser. Du har også gode bus- og togforbindelser.
En oplagt bolig for dig, der ønsker en gennemrenoveret villa i flot stand, hvor du kan flytte direkte ind og nyde hverdagen fra dag ét.