På Halldor Laxness Vej finder du et hjem, hvor både hus, omgivelser og naboskab går op i en højere enhed. Her får du en særdeles velholdt bolig, som gennem årene kun har haft én ejer – og det kan mærkes. Hjemmet fremstår både indbydende, velpasset og med en særlig ro, der gør det nemt at forestille sig hverdagen i.
Boligen rummer 141 m2 fordelt på to plan med masser af plads til både familieliv, hverdagsrutiner og hyggelige stunder. Det første du bliver mødt af er en rummelig entré med bryggersfunktion og gulvvarme – et praktisk og indbydende rum med god plads til hverdagens behov.
Husets naturlige samlingspunkt er det lyse køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, hvor familien kan samles om madlavning, samtaler og middage med venner og familie. Køkkenet er et stilfuldt HTH-køkken fra 2019, og det store opholdsrum med loft-til-kip får et skønt lysindfald, som skaber en varm og behagelig atmosfære. Fra stuen er der direkte udgang til terrassen og den sydvendte have, hvor sommerdagene kan nydes.
I stueplan finder du desuden to gode værelser samt et rummeligt badeværelse med gulvvarme.
På første salen venter yderligere to gode værelser og endnu et badeværelse, hvilket giver god plads til både børn, gæster eller hjemmekontor. Her er samtidig mulighed for at udnytte endnu mere af etagen, hvis ønskerne eller behovene ændrer sig over tid.
Udendørs fortsætter de gode kvadratmeter. Haven er stor, flot anlagt og vender perfekt mod syd, så solen kan nydes dagen lang. Her er der god plads til leg, afslapning og hyggelige sommeraftener på terrassen. Til boligen hører desuden en carport og skur i forlængelse heraf.
Beliggenheden i Aalborg Øst kombinerer hverdagens praktiske behov med et stærkt lokalmiljø. Her er kort afstand til Aalborg Universitet, Gigantium, Super Sygehuset indkøb og meget mere. Samtidig bliver du en del af en velfungerende grundejerforening med gode fællesarealer, legeplads, boldbane, bålplads, fælleshus og hyggelige fællesspisninger – alt sammen med til at skabe det gode naboskab, som området er kendt for.
Her får I ikke bare et hus, men et hjem med varme, plads og mange gode muligheder.