På Chopinsvej 13 udbydes dette pænt moderniserede enderækkehus, hvor der er lagt vægt på lyse materialer og en funktionel indretning.
Boligen fremstår indflytningsklar med blandt andet lyst inventar i både køkken og badeværelse samt gennemgående troldtektlofter med indbyggede spots. Boligen er indrettet med køkken/alrum og stue i ét, hvilket skaber et naturligt samlingspunkt i hverdagen. Her er et godt lysindfald og en praktisk indretning med plads til både spiseafdeling og ophold. Derudover rummer boligen tre værelser, som kan anvendes efter behov, samt et pænt badeværelse i samme lyse stil som resten af boligen.
Udendørs er der en overdækket terrasse, som forlænger udesæsonen og giver mulighed for ophold i læ. Hertil kommer carport med tilhørende parkeringsmulighed.
Chopinsvej er beliggende i et roligt og etableret boligområde i Holstebro, hvor bebyggelsen primært består af mindre rækkehuse og henvender sig godt til både førstegangskøbere, par og mindre familier . Fra området er der kort afstand til indkøb, skole og daginstitutioner samt gode stisystemer, der binder kvarteret sammen med resten af byen.