Ejerlejligheden Boyesgade 3, st.th er højt beliggende i forhold til gadeplan, hvilket giver en flot udsigt over omgivelserne. Når du træder ind, mødes du af en fælles og yderst præsentabel hall, der fungerer som en elegant adgangsportal til flere lejligheder. Denne lejlighed tilbyder 151
.. Læs mere...
Ejerlejligheden Boyesgade 3, st.th er højt beliggende i forhold til gadeplan, hvilket giver en flot udsigt over omgivelserne. Når du træder ind, mødes du af en fælles og yderst præsentabel hall, der fungerer som en elegant adgangsportal til flere lejligheder. Denne lejlighed tilbyder 151 kvadratmeter, hvoraf 70 kvadratmeter er i kælderplan i boligstandard. På stueplan finder du en entré, et køkken med spiseplads samt adgang gennem dobbeltvitrinedøre til en rummelig stor stue. Herudover er der et værelse med skabe samt et badeværelse med bruser og toilet. I kælderplan er der et gangareal med flere anvendelsesmuligheder, to disponible rum, et vaskerum samt endnu et badeværelse med bruser og toilet.
Hver lejlighed har eget depotrum i kælderen, hvor der også er et stort fællesrum eller gildesal samt rum til opbevaring af cykler og barnevogne. Endvidere har alle lejligheder adgang til egne eller fælles solterrasser, parkeringspladser og en el-ladestander placeret over for ejendommen, og der er mulighed for at tilkøbe egen parkeringsplads. Ejendommen kombinerer historisk charme med moderne boligkomfort og ligger midt i det centrale Viborg, hvor du har let adgang til indkøb, gågade, torve, restauranter, caféer, bibliotek, banegård og svømmehal, alt sammen lige uden for døren. Trods den centrale beliggenhed opleves en overraskende ro og stilhed, hvor byens travlhed forsvinder, og en atmosfære af fred og harmoni træder frem.
Ejendommen blev oprindeligt opført i 1928 efter tegninger af arkitekten Søren Vig-Nielsen, en af de mest toneangivende repræsentanter for 1900-tallets arkitektur i Viborg. Han har sat et markant præg på flere karakteristiske Viborg-bygninger, herunder Generalkommandoen, Viborg Teater, Danske Bank, Søndermarksskolen og det gamle el-værk. I 2024 har ejendommen gennemgået en nænsom, men omfattende renovering, der har løftet kvaliteten til et højt niveau. Mange af de originale detaljer og materialer er bevaret, hvilket giver ejendommen sin oprindelige, herskabelige æstetik, som smukt fusionerer med nutidens komfort og stil. Det ses blandt andet i den smukke, originale træfacadedør, de høje småsprossede vinduer og kobberinddækninger.
Indvendigt præsenterer de højloftede rum (med en loftshøjde på 3,25 meter i stueplan) en tidløs charme med smukt udskårne lister, paneler og karme, gulve i sildebensparket og egeplankegulve, samt høje småsprossede vinduer, der både tilføjer elegance og lader rigeligt med naturligt lys strømme ind, hvilket skaber en lys og luftigt atmosfære. Alle ejerlejligheder har samme høje kvalitet og komfort, herunder selvstændige forsyninger af varme, el og vand, hvidevarer såsom køkken med to ovne fra Siemens og kogende vandhane, egen vaskemaskine og tørretumbler, samt et Nilan friskluftssystem. Gulvvarme er installeret i alle stueplanslejligheder og badeværelser på første sal.
Ejendommen består af i alt 6 individuelle og spændende ejerlejligheder hvoraf 3 er solgte.
.. Læs mindre...