På Falkevej 36, 2, mf. i Viborg finder I denne velindrettede lejlighed på 80 kvm, som i dag fremstår som en rummelig 2-værelses med let mulighed for at etablere en 3-værelses bolig.
Lejligheden byder på en lys og regulær stue med et skønt lysindfald og åben forbindelse til køkkenet, hvilket skaber et fantastisk opholdsrum. Fra stuen er der udgang til en dejlig sydvestvendt altan, hvor solen kan nydes fra middag til aften, samtidig med at man har en hyggelig udsigt over et grønt område.
Køkkenet ligger centralt i boligen og fungerer som fordelingsrum med adgang til både den rummelige stue samt et ekstra værelse, der kan anvendes som alrum, kontor, værelse – alt efter behov. Derudover rummer lejligheden endnu et værelse samt et badeværelse med brus.
Lejligheden er en del af en sund og velfungerende ejerforening, hvor der medfølger brugsret til eget kælderrum. Foreningen byder desuden på flere gode fællesfaciliteter, herunder motionsrum, gæsteværelse med køkken, gildesal, fælles vaskeri samt gode parkeringsmuligheder ved ejerforeningen.
Beliggenheden er rolig og attraktiv med kort afstand til indkøb, grønne områder og Viborgs hyggelige bymidte, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.