Landvilla med 5,4 ha – naturskøn idyl med sø, shelter og gode udbygninger
Drømmer du om masser af plads, fred og naturskønne omgivelser? Så får du her en helt særlig ejendom, hvor naturen og mulighederne går hånd i hånd.
Ejendommen er beliggende på en skøn grund på hele 5,4 hektar, som ligger samlet og direkte omkring boligen. Her er rig mulighed for dyrehold, hobbylandbrug eller blot at nyde den åbne natur og de frie vidder. På grunden finder du desuden en hyggelig lille sø med tilhørende shelter – et helt unikt fristed, hvor du kan nyde lange sommeraftener, overnatte i det fri eller samle familie og venner omkring bålet.
Til ejendommen hører flere udbygninger samt en stor rundbuet hal, der giver oplagte muligheder for værksted, opbevaring eller pladskrævende fritidsinteresser.
Boligen er indrettet i ét plan og fremstår funktionel og rummelig. Her får du et godt soveværelse samt to fine børneværelser. Badeværelset er lyst og indbydende med brus og gulvvarme. Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken/alrum og stue i åben forbindelse. Her er god plads til både hverdag og gæster.
Alt i alt en ejendom med masser af muligheder – perfekt til dig, der ønsker natur, plads og et hjem med sjæl.