Velkommen til Frejasvej 5 – en velholdt og indbydende etplansvilla beliggende i Viborgs attraktive nordlige bydel. Her får du en rolig placering på en lukket villavej, samtidig med at du er tæt på både centrum og de naturskønne omgivelser ved Nørresø, hvor bl.a. Nørresøbadet indbyder til friluftsliv og afslapning.
Villaen er opført i 1975 og fremstår i flot og velpasset stand med bl.a. tegltag fra 2004 og nye vinduer i 2010 – klar til at danne rammen om en ny families hverdag.
Boligen byder på 144 kvm bolig og er indrettet med en praktisk entré med adgang til en separat værelsesafdeling, hvor du finder hele 4 gode værelser samt et badeværelse med gulvvarme samt gæstetoilet.
Husets hjerte er det rummelige køkken/alrum, som danner en naturlig samlingsplads for familien. Herfra er der åben forbindelse til den lyse stue, hvor de store vinduespartier giver et dejligt lysindfald og direkte udgang til en delvist overdækket, sydvestvendt terrasse – perfekt til både hverdagsliv og hyggelige sommeraftener.
Til ejendommen hører desuden en carport med integreret udhus samt en skøn, overskuelig og nem have, der kræver minimal vedligeholdelse.
En ideel bolig for familien, der ønsker god plads, en tryg beliggenhed og nærhed til både by og natur.