Drømmer I om et fristed, hvor natur, fjordliv og ægte sommerhusstemning går op i en højere enhed? På Lyngvej 45 i Virksund finder I dette skønne og løbende moderniserede sommerhus, som er opført i 1974 og fremstår særdeles velholdt. Her får I en bolig med masser af charme, gode anvendelsesmuligheder og en fantastisk beliggenhed på en stor naturgrund på hele 3.075 m2.
Sommerhuset rummer 110 m2 bolig og suppleres af et gæstehus på 10 m2. Derudover får I en stor dobbeltgarage med bryggers samt et ekstra værelse, som giver gode muligheder for hobbyrum, opbevaring eller til de overnattende gæster eller de større børn.
Indenfor bydes I velkommen i en lys og rummelig entré med adgang til et flot lyst gæstetoilet og derudover også et stort flot badeværelse med brus og ét fantastisk lysindfald. Herfra fortsætter I til husets naturlige samlingspunkt – det flotte køkken, som ligger i åben forbindelse med alrummet. De åbne opholdsrum skaber en skøn atmosfære med plads til feriehygge, og fra alrummet er der direkte udgang til den store sydvestvendte terrasse, hvor solen kan nydes fra middag til solnedgang.
Fra køkkenet er der adgang til den hyggelige stue, hvor en pillebrændeovn skaber varme og stemning på de kølige dage. Huset rummer desuden to gode værelser, som gør boligen velegnet til både familien og gæster.
Udendørs indbyder den store naturgrund til afslapning, leg og udeliv i fredelige omgivelser, hvor naturen danner en smuk ramme om livet i sommerhuset.
Virksund er kendt for sin smukke natur, hyggelige lystbådehavn og den skønne beliggenhed ved Limfjorden, hvor I kan nyde vandet, sejlture, fiskeri og dejlige gåture året rundt. Her får I et fristed, hvor tempoet sættes ned, og feriestemningen indfinder sig, så snart I drejer ind på grunden.