Fra første øjekast mærker man, at her er der kælet for detaljerne. Boligen byder på nye el, vand og varmeinstallationer, gulvvarme overalt, Troldtekt-lofter med spots, store vinduespartier og ovenlysvinduer, der giver rummene et naturligt og indbydende lys. Flere steder er der loft til kip, hvilket
.. Læs mere...
Fra første øjekast mærker man, at her er der kælet for detaljerne. Boligen byder på nye el, vand og varmeinstallationer, gulvvarme overalt, Troldtekt-lofter med spots, store vinduespartier og ovenlysvinduer, der giver rummene et naturligt og indbydende lys. Flere steder er der loft til kip, hvilket skaber en fantastisk rumfornemmelse og arkitektonisk kant.
Planløsningen er gennemtænkt med en praktisk entré og bryggers, der har god opbevaringsplads og direkte adgang til husets hjerte – et lyst og indbydende køkken-alrum med smukt Kvik-køkken og dæmpbare spots. Alrummet ligger i åben forbindelse med en nedsænket stue, hvor der er udgang til en stor og solrig sydvestvendt terrasse, anlagt i 2020 med elegante fliser og plads til både loungeområde og spisebord.
Boligen rummer fire gode værelser, som er praktisk fordelt i to separate afdelinger – ideelt til familien med børn eller behov for kontor og gæsteværelse. Der er to lækre badeværelser, begge med moderne inventar og store brusenicher, og i værelserne mod haven er der loft til kip, som bidrager med ekstra luft og karakter.
Haven er anlagt med omhu og byder på flere hyggelige terrasser og grønne kroge, hvor man kan nyde solen dagen lang. Her er masser af plads til både leg, afslapning og socialt samvær i smukke og rolige rammer. Til boligen hører desuden carport og gode parkeringsforhold.
En tryg og livlig ramme om hverdagen
Ahornvej 13 ligger i ét af Møldrups mest attraktive kvarterer – lukket vej, legeplads tæt på, og trygge stisystemer til skole til 9. kl., tandlæge, læge, institution, indkøb og sportshal (som i øvrigt er under udvidelse!) m.m.. Et område hvor børnene trygt kan færdes og fællesskabet trives.
En by med hjertet på rette sted
Møldrup er samtidig en hyggelig og velfungerende by i Viborg Kommune, hvor du får alt fra natur, fællesskab til hverdagens bekvemmeligheder samlet ét sted. Her er et aktivt lokalliv, gode transportforbindelser og kun en kort køretur til Viborg, Skive og/eller Hobro – men stadig med følelsen af fred og nærvær.
Alt i alt er dette en bolig, der kombinerer moderne komfort med en funktionel planløsning og en attraktiv beliggenhed – en sjælden mulighed, som bør opleves! Kontakt os for en fremvisning på tlf. 8667 1400
.. Læs mindre...