Drømmer I om et hyggeligt og yderst velholdt hjem med en dejlig have og en tryg beliggenhed tæt på grønne områder og/eller legeplads? Så er denne villa på Ahornvej 62 i Møldrup måske jeres næste adresse. Her får I en yderst velindrettet etplansvilla fra 1989, der er løbende flot vedligeholdt og
.. Læs mere...
Drømmer I om et hyggeligt og yderst velholdt hjem med en dejlig have og en tryg beliggenhed tæt på grønne områder og/eller legeplads? Så er denne villa på Ahornvej 62 i Møldrup måske jeres næste adresse. Her får I en yderst velindrettet etplansvilla fra 1989, der er løbende flot vedligeholdt og fremstår indflytningsklar med et generelt lyst, åbent udtryk.
Boligen byder på 106 m2 i ét plan med en god planløsning, der passer perfekt til både børnefamilien, det unge par eller seniorerne, som ønsker en nem og praktisk bolig i rolige omgivelser.
Når I træder tørskoet indenfor, direkte fra carporten, mødes I af en lys entré/bryggers med gulvvarme og med adgang til to værelser alle med faste skabe og plads til både børn, gæster eller hjemmekontor. Fra entréen er der også adgang til et pænt, moderniseret badeværelse med gulvvarme og bruseniche.
Husets hjerte er det åbne køkken/alrum og stue i ét. Her får I et lyst og imødekommende rum med plads til både hverdag og gæster. Fra stuen er der direkte udgang til den skønne udestue, som forlænger opholdsrummet og skaber en naturlig overgang til haven. Udestuen kan bruges hele året og er et perfekt sted til hyggelige stunder med udsigt over haven.
Fra stuen er der også adgang til et praktisk depotrum samt et ekstra værelse.
Grunden på 759 m2 er anlagt, så den er let at holde, men stadig hyggelig og med gode muligheder for udeliv. Den sydvendte terrasse indbyder til solrige eftermiddage, grillhygge og morgenkaffe i fredelige omgivelser. Haven er ugeneret og skaber et trygt uderum for både børn og voksne. Til huset hører desuden carport med integreret udhus perfekt til hobbyprojekter, opbevaring eller cykler.
Beliggenheden er samtidig helt i top. Lukket og rolig villavej i Møldrup, som er ideel, hvis I ønsker at bo i et trygt og aktivt lokalsamfund med ny udstykninger og nærhed til skole, daginstitutioner og gode indkøbsmuligheder. Byens stisystemer gør det nemt og sikkert at komme rundt, og Himmerlandsstien ligger lige i nærheden, hvis I holder af gåture eller en cykeltur i det fri. for ej at forglemme Møldrup sports- og kulturcenter, som er et naturligt samlingspunkt for både børn og voksne. Her er der gode faciliteter til sport og fritidsaktiviteter blandt andet håndbold, badminton, gymnastik og fitness og hallen danner rammen om mange sociale arrangementer og lokale begivenheder året rundt.
Fra Møldrup er der tillige kort afstand til Skive, Hobro og Viborg og nem adgang til E45 for pendling til de større byer som Aalborg og Aarhus.
Her får I et hjem, der passer til alle livets faser med en god og funktionel indretning, skønne udearealer og en tryg beliggenhed i et aktivt lokalsamfund.
Kontakt os for en fremvisning på tlf. 8667 1400.
.. Læs mindre...