Agerbølvej 23 i Give er en velindrettet etplansvilla fra 1996, beliggende på en koteletgrund, hvor boligen ligger trukket tilbage fra vejen og dermed mere ugeneret. Den lukkede have omkranser huset og giver gode rammer for både ophold, leg og udeliv i private omgivelser.
Boligen rummer 120 m2 og har en praktisk planløsning, der fungerer godt til familien. Man bydes velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til badeværelset. Derudover er der et stort bryggers/grovkøkken, som giver god plads til hverdagens praktiske gøremål. To rigtig gode børneværelser samt et køkken/alrum med direkte udgang til haven, hvilket skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv.
Stuen er rummelig og indbydende med god plads til både sofaafdeling og samvær. Fra stuen er der adgang til soveværelset, hvilket giver en rolig og lidt afskærmet forældreafdeling. Huset fremstår i røde sten med betontagsten og har et klassisk og solidt udtryk.
Til ejendommen hører desuden en lukket garage fra 2007 på hele 40 m2. Her er der god plads til bil, opbevaring, værksted eller hobbyaktiviteter, alt efter behov.
Beliggenheden er samtidig praktisk og attraktiv med gåafstand til Give midtby og til Give Lystanlæg, hvor der er sø, skov og legeplads. Her får man derfor en bolig med en ugeneret placering, en lukket have og en funktionel indretning tæt på både byliv og grønne omgivelser.
R501
Vestergade 2
7323 Give