Heldagergårdsvej 9 udbydes nu til salg – en flot moderniseret landejendom i naturskønne omgivelser tæt på Svendborg. Her får I en indflytningsklar bolig med en velfungerende planløsning, moderne komfort og masser af plads både inde og ude. En oplagt ejendom for jer, der ønsker landlig idyl uden at give afkald på nærheden til byen. Sælger oplyser, at den årlige eludgift er ca. kr. 13.000,- inkl. både varme og almindeligt elforbrug.
Boligen fremstår lys og indbydende med et godt køkken i åben forbindelse til opholdsområdet, hvor der er god plads til både spisebord og sofaarrangement. Loft til kip og synlige bjælker tilfører boligen charme og skaber en hyggelig atmosfære. Den gode planløsning byder på flere regulære værelser, badeværelse, gæstetoilet samt et praktisk bryggers med gode opbevaringsmuligheder.
Ejendommen er beliggende på et stort areal på ca. 3,6 ha, som giver mange muligheder for eksempelvis dyrehold, hobbyaktiviteter eller blot et liv med ekstra plads, privatliv og naturen tæt på. Hertil kommer en rummelig dobbeltgarage samt gode udhusfaciliteter med flere anvendelsesmuligheder. De omkringliggende arealer indbyder til udeliv og naturoplevelser i fredelige omgivelser.
Beliggenheden kombinerer på bedste vis landlig ro med kort afstand til hverdagens fornødenheder. Tved ligger tæt på med skole, indkøb og fritidsaktiviteter, mens Svendborg kan nås på under 10 minutter i bil.
Her får I en attraktiv landejendom med moderne komfort, god plads og en skøn beliggenhed tæt på Svendborg. Ejendommen kan eventuelt erhverves med et mindre jordareal.