På hyggelig beliggenhed i Tressebølle ved Snøde på Nordlangeland finder man denne charmerede ejendom på Tressebøllevej 2. Her bor man fredeligt lige ved gadekæret, omgivet af den skønne langelandske natur med kort afstand til både skov og strand. Området er kendt for sin rolige atmosfære, de åbne landskaber og den naturskønne kystlinje, som gør Nordlangeland til et attraktivt sted for både helårs - og fritidsliv.
Boligen byder på en lys og indbydende indretning med et dejligt køkken - alrum, som naturligt bliver hjemmets samlingspunkt. Fra alrummet er der videre adgang til endnu en hyggelig stue, der giver gode muligheder for både afslapning og samvær. I stueplan findes desuden et værelse samt badeværelse med brus.
Førstesalen er indrettet med en stor opholdsstue og et værelse, hvilket give en fleksibel planløsning med plads til både familie og gæster.
Ejendommen er beliggende på en stor grund, hvor haven er anlagt med flere hyggelige kroge og gode opholdsmuligheder. Her finder man blandt andet shelter og bålplads, som indbyder til lange sommeraftener og udeliv i naturskønne omgivelser.