Her får man en hyggelig og charmerende ejendom med masser af bondehusidyl, beliggende i et attraktivt område tæt ved Skårupøre og det smukke sydfynske landskab. Området byder på en skøn kombination af natur og nærhed til vandet, mens der samtidig er kort afstand til Skårup, hvor der er gode muligheder for indkøb, skole og fritidsaktiviteter. Svendborg ligger ligeledes i behagelig køreafstand.
Boligen henvender sig til den enlige eller den lille familie og fremstår som en ejendom, hvor man enten kan flytte ind og benytte den, som den er, eller vælge at opdatere den og sætte sit eget præg. Boligen rummer en hyggelig stue med pilleovn, som står for opvarmningen af huset, samt køkken med udgang til terrassen. Herudover er der endnu en stue, et godt værelse samt badeværelse med brus, som mangler den sidste færdiggørelse. Et mindre og praktisk bryggers fuldender boligens indretning.
Fra boligen er der adgang til terrassen, hvor udelivet kan nydes, og ejendommen har med sin størrelse og indretning en overskuelig ramme for den, der ønsker en mindre bolig med charme og mulighed for at skabe sit eget hjem.
En ejendom med en dejlig beliggenhed, god atmosfære og et fint potentiale – hvad enten ønsket er en helårsbolig eller måske en hyggelig fritidsbase. Der kan eventuelt være mulighed for flexboligstatus.