Her får du en yderst unik mulighed for at bo helt centralt i Odense C - og samtidig være omgivet af ro og grønne omgivelser. Lejligheden er nyligt blevet totalrenoveret i lækre kvalitetsmaterialer og har derudover fået lavet nyt bad og køkken - begge med gulvvarme og fremstår derfor fuldstændig
.. Læs mere...
Her får du en yderst unik mulighed for at bo helt centralt i Odense C - og samtidig være omgivet af ro og grønne omgivelser. Lejligheden er nyligt blevet totalrenoveret i lækre kvalitetsmaterialer og har derudover fået lavet nyt bad og køkken - begge med gulvvarme og fremstår derfor fuldstændig indflytningsklar.
Lejlighedens placering i den bagerste af de fire røde bygninger skaber en ideel lomme, hvor du bor tilbagetrukket til rolige omgivelser og med en helt særlig udsigt. Fra boligens altan har du nemlig udsigt til Munke Mose og Å-stien, som indbyder til løbeture, afslappende gåture med en kop kaffe i hånden og kulturelle arrangementer året rundt. Samtidig bor du i gåafstand til indkøb, caféer, restauranter, vinbarer, shopping og kulturoplevelser, ja, listen kunne såmænd være meget længere, for Odense byder på det meste. Kort sagt får du her en beliggenhed, hvor Odense viser sig fra sin allerbedste side.
Når du træder ind i lejligheden, bydes du velkommen i en entré med god plads til garderobe, enten i form af skabe eller en løsning med knager og skobænk, som det ses i dag. Parketgulvet i varme nuancer går igen i køkken, stue og soveværelse og skaber en flot og harmonisk sammenhæng gennem boligen.
Køkkenet står flot i en elegant blå nuance med smukke messinggreb. Selve køkkenet er i mdf, har svanemærket maling og en bøgebordplade, som passer til det flotte bøgeparket på gulvet. Her er rigeligt med skabs- og skuffeplads, og der er samtidig mulighed for at indrette et mindre spiseområde - perfekt til morgenkaffen eller et glas vin med gæster, mens maden tilberedes.
Badeværelset er indrettet med lyse fliser, gråt vaskemøbel, vaskemaskine og bruseniche i et stilrent og tidløst udtryk. Bordpladen fra Marmorline er ikke kun smuk, men også praktisk, da den kan tåle alt rengøring.
Fra entréen træder du ind i den rummelige stue med udgang til en sydvendt altan, hvor du både har plads til et bord, stole og bænk - en oplagt mulighed for at skabe din egen lille oase, hvor solen kan nydes det meste af dagen i sommerhalvåret. Stuen er dejlig stor med god plads til både sofahjørne og spiseområde, og det store sydvendte vinduesparti sikrer et fantastisk lysindfald og en behagelig atmosfære.
Fra stuen er der adgang til soveværelset, som har et stort indbygget skab med egestrælåger, der sammen med gulvet tilfører rummet varme og karakter. Dertil kan det nævnes at alle døre og lister på dørtrin ligeledes er eg eller bøg og at de speciallavede radiatorskjulere er af brasiliansk eg.
Ejerforeningen er yderst velfungerende og tilbyder mulighed for gratis parkering, cykelkælder, barnevognsrum samt et selskabslokale der kan lejes.
En sjældent udbudt lejlighed med ideel planløsning og unik placering i hjertet af Odense.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning!
.. Læs mindre...