Du har nu mulighed for at bo centralt i det populære Bolbro, i denne lysfyldte og velindrettede lejlighed på 70 m2 - perfekt til dig, der vil være tæt på byliv, grønne områder og alle hverdagens fornødenheder.
I nærområdet finder du gode indkøbsmuligheder, offentlig transport og let adgang til både
.. Læs mere...
Du har nu mulighed for at bo centralt i det populære Bolbro, i denne lysfyldte og velindrettede lejlighed på 70 m2 - perfekt til dig, der vil være tæt på byliv, grønne områder og alle hverdagens fornødenheder.
I nærområdet finder du gode indkøbsmuligheder, offentlig transport og let adgang til både letbane og motorvej, hvilket gør det nemt at komme rundt - uanset om turen går mod Odense C eller videre ud i landet. Samtidig bor du tæt på Energy Park, samt både isstadion og svømmehal. Odense centrum nås nemt på cykel, hvor bylivet venter med shopping, caféer, restauranter og grønne åndehuller som Munke Mose og Odense Å.
Lejligheden er velindrettet og består af entré, stue, værelse, køkken, badeværelse samt et depotrum. Planløsningen gør boligen velegnet både til singlen, parret - og som delelejlighed. Da nuværende ejer flyttede ind i 2016, blev væsentlige dele af lejligheden moderniseret med nye gulve, nyt køkken, udskiftning af alt el samt nye lofter. I 2018 blev alle vinduer desuden udskiftet til termoruder.
Når du træder ind, bydes du velkommen i en lys entré, hvor de smukke gulve straks fanger blikket. Gulvene er gennemgående i hele lejligheden - med undtagelse af badeværelset - og skaber en flot sammenhæng mellem rummene. Fra entréen er der adgang til badeværelset, som er holdt i lyse nuancer med grå fliser på gulvet, samt til et praktisk depotrum, der kan anvendes til opbevaring eller som udvidet garderobe.
Fra fordelingsgangen har du adgang til værelset på den ene side, køkkenet lige fremme og stuen på den anden side.
Køkkenet fra IKEA er yderst veldisponeret og fremstår pænt med hvide fronter og en træbordplade, der tilfører rummet varme. En række med overskabe sikrer god opbevaringsplads
Stuen er rummelig og nem at indrette med både spiseafdeling og sofaområde. Det store, sydvendte vinduesparti sikrer et skønt lysindfald og skaber en lys og indbydende atmosfære i rummet.
Værelset er ligeledes rummeligt med plads til både seng og garderobeskab - og stadig god gulvplads, eksempelvis til træning, yoga eller hjemmearbejdsplads. Her rammer den dejlige morgensol, som giver en behagelig start på dagen.
Du har desuden adgang til to kælderrum (ej tinglyst) og derudover er der adgang til en skøn fælles have med græs og høje træer, en fælles vaskekælder og mulighed for parkering bagved bygningen.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning.
.. Læs mindre...