Drømmer du om et liv på en rolig vej, med en skov som nær nabo og med alt, du har behov for i dagligdagen, inden for kort afstand – indkøbsmuligheder, børneinstitutioner, skole og et sprudlende foreningsliv? Så er denne villa på 150 velindrettede boligkvadratmeter måske det helt rette for dig.
Fra Tommerup Stationsby kan du på bare 8 minutter tage toget til Odense C, ligesom du hurtigt kan ramme motorvejsnettet, der forbinder dig med resten af landet. Samtidig er du omgivet af den skønneste natur med skov, dyr på fold og gode vandreruter lige i nærheden.
Fra entréen træder du ind og får et skønt kig gennem huset, hvor de lyse rum og de fine gulve straks byder dig velkommen. På højre hånd ligger et gæstetoilet med charmerende retrofliser, der giver rummet karakter.
Den rummelige vinkelstue er et skønt rum med en dejligt lysindfald og god plads til både spiseafdeling og en hyggelig sofaafdeling. Fra stuen er der udgang til en stor udestue, som i den grad forlænger udesæsonen. Her kan hyggen nemt flyttes ud, og herfra er der videre adgang til terrassen og haven.
Fra stuen går du videre ind i køkkenet, som fremstår lyst med masser af opbevaringsplads, fine hvide fliser langs bordkanten og et vindue, hvorfra du kan kigge ud mod skoven og følge årstidernes skiften, mens du ordner dagens måltider. I forbindelse med køkkenet ligger bryggerset med plads til vaskemaskine og tørretumbler i god arbejdshøjde, god skabsplads og egen udgang.
Via fordelingsgangen finder du tre gode og lyse værelser, hvoraf det ene har smukke, indbyggede skabe langs hele den ene væg. I gangen ligger også badeværelset med indbygget badekar og retro blå fliser på væggene, kombineret med lyse fliser på gulvet.
Haven er en skøn oase med flotte træer og buske og en stor, dejlig græsplæne, hvor der er plads til leg og udeliv. Har du grønne fingre vil der her være rig mulighed for at dyrke dine egne tomater, agurker og måske lidt ekstra grønt til sommerens måltider. Her er der plads til både afslapning, haveliv og lange dage under åben himmel.
Med til huset følger en stor garage samt skur og værksted, som giver gode muligheder for både opbevaring og hobbyprojekter.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning.
R540
Sdr. Boulevard 49
5000 Odense C