På en stille villavej i det eftertragtede Bellinge finder du denne smukke villa på hele 191 boligkvadratmeter som står fuldstændig indflytningsklar. Beliggenheden er ideel for familien her har du skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter lige om hjørnet, samtidig med at du er tæt på
.. Læs mere...
På en stille villavej i det eftertragtede Bellinge finder du denne smukke villa på hele 191 boligkvadratmeter som står fuldstændig indflytningsklar. Beliggenheden er ideel for familien her har du skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter lige om hjørnet, samtidig med at du er tæt på Odenses mange oplevelser som caféer, museer, Zoo og byens liv. Og er du til en frisk gå- eller cykeltur, kan du følge å-stien hele vejen ind til Odense centrum i de smukkeste omgivelser.
Allerede ved ankomsten mødes du af en flot, symmetrisk forhave. Bilen parkerer du nemt i den dobbelte carport, og herfra er der blot få skridt til hoveddøren.
Indenfor byder entréen velkommen med et lyst og indbydende udtryk. Boligen udmærker sig ved, at der her er tænkt i både æstetik og funktionalitet, og den gennemtænkte planløsning giver et naturligt flow gennem boligen uden unødvendige gangarealer.
Fra entréen er der et smukt kig til den elegante spindeltrappe, som binder stueetagen og førstesalen sammen. Til højre ligger et badeværelse i varme nuancer samt et værelse, der er oplagt som gæsteværelse, hjemmekontor eller hobbyrum.
Husets stueplan byder på to sammenhængende stuer, hvor den første stue i dag er indrettet som en hyggelig opholdsstue med sofakrog og et dejligt kig til haven. Herfra føres du videre ind i den anden stue, der ligger i forlængelse af køkkenet og derfor er oplagt som spisestue. Rummet har god plads til store middage og hyggelige sammenkomster og i sommerhalvåret kan du nemt åbne terrassedøren og rykke måltiderne ud i det fri.
Ved siden af stuen er endnu et værelse med et stort skab og et dejligt lysindfald.
Køkkenet fra Geba fremstår velholdt og funktionelt med rigeligt skabs- og skuffeplads, to ovne i god arbejdshøjde, spots i loftet, der giver et behageligt arbejdslys og en lækker corian-bordplade. Bag køkkenet finder du et praktisk bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, fryser, vask og opbevaringsplads.
På førstesalen finder du tre gode værelser, alle med store ovenlysvinduer, der giver et flot lysindfald. Ét af værelserne er ekstra rummeligt og har udgang til en sydvendt svalegang perfekt til at nyde solen. Et stort badeværelse, med elementer fra Sønderborg Køkkenet og Vola-armatur, fuldender etagen med varme klinker, indbygget spabad, rummelig bruseniche, dobbelt håndvask og et smukt vaskemøbel i massivt træ i en varm nuance og med Corianbordplade.
Haven, der er i flere niveauer, er et sandt helle for både børn og voksne - uden indkig fra de omkringliggende naboer. Her er en stor terrasse med plads til loungemøbler, spiseområde og måske et bålfad til de lange sommeraftener. Græsplænen indbyder til leg og boldspil, mens blomsterbede og hække skaber et harmonisk udtryk. Haven er nemt at holde - alt det kræver er blot at slå græsset og klippe hækken. Bagerst i haven finder du en hyggelig krog med havebord, grill og en lille dam med guldfisk, som er sikret med gitter, så både børn og dyr trygt kan færdes.
.. Læs mindre...