Drømmer du om masser af plads til hele familien? Så er denne villa på hele 296 boligkvadratmeter måske det perfekte match. Her er der rig mulighed for at samle familie og venner i de rummelige opholdsarealer samtidig med at hver især kan trække sig tilbage til eget værelse og finde ro.
Villaen
.. Læs mere...
Drømmer du om masser af plads til hele familien? Så er denne villa på hele 296 boligkvadratmeter måske det perfekte match. Her er der rig mulighed for at samle familie og venner i de rummelige opholdsarealer samtidig med at hver især kan trække sig tilbage til eget værelse og finde ro.
Villaen ligger i udkanten af Sanderum, omkranset af smukke, grønne omgivelser. På den ene side har du golfbanerne, på den anden Sanderum Sø. Hverdagen fungerer nemt med både skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter inden for cykelafstand og vil du ind til bylivet med caféer, shopping og kulturoplevelser, er Odense centrum kun en kort tur væk.
Denne bolig skiller sig ud med ekstra komfort og gennemførte detaljer. Størstedelen af huset har gulvvarme, alle vægge er spartlet og malet i 2022, der er ledningsført alarmsystem i hele huset og indfaset el-udtræk til anlæg og højttalere i stuen og det store badeværelse ved soveværelset.
Når du ankommer, kan bilen parkeres i indkørslen eller i garagen, og derfra er der blot få skridt til hoveddøren.
Indenfor byder entréen dig velkommen og leder dig direkte ind i køkken-alrummet boligens naturlige samlingspunkt, centralt placeret i huset. På den ene side finder du to værelser, som egner sig perfekt til gæster eller kontor, et praktisk bryggers med bagdør samt et badeværelse. Bryggerset fungerer som en oplagt hverdagssluse, hvor overtøj, sko og skoletasker nemt kan lande. På den modsatte side af køkken-alrummet ligger master bedroom med direkte udgang til haven og eget badeværelse, der er indrettet med moderne detaljer som væghængt toilet, rainshower og elegante grå fliser.
Køkkenet, der er HTH, fremstår yderst velholdt med hvide fronter og Corian-bordplade i samme stil. Den elegante emhætte er integreret i loftet, og en halvø binder køkkenet sammen med resten af rummet.
Alrummet fungerer ideelt som spisestue med plads til et stort bord, og hvor de rå mursten på væggen giver en varm og stemningsfuld baggrund til hverdag og fest. Fra alrummet fører trappen op til førstesalen, hvor du får tre værelser og et multirum. Et oplagt område til børne- eller teenageafdeling eller måske et hobbyrum alt efter familiens behov.
Stuen er adskilt fra alrummet af en halvmur, der matcher stenvæggen og indrammer biopejsen. Den indbyggede pejs skaber både varme og atmosfære, og rummet har rigelig plads til sofaarrangement og bløde møbler. De store vinduespartier trækker dagslyset ind og giver samtidig et skønt kig til haven.
Fra stuen er der udgang til en dejlig sydvendt terrasse, der smyger sig hele vejen rundt om stuen. Her får du flere små oaser, hvor du kan slappe af i skyggen, solbade eller nyde sommermiddage under åben himmel. En del af terrassen er overdækket, så du kan opholde dig ude, selv når den milde forårs- og sommerregn rammer.
Haven er anlagt med fokus på minimal vedligehold det kræver blot at slå græs og klippe hæk, når det trænger.
.. Læs mindre...