Et lille stykke uden for Tommerup i retning af Glamsbjerg, finder du den fantastiske ejendom Skovsbovej 43. Naturen, der omkranser det smukke, karakteristiske hus, viser sig fra sin bedste side med indtagende åbne vidder og marker så langt øjet rækker. Denne unikke ejendom tilbyder en rolig
.. Læs mere...
Et lille stykke uden for Tommerup i retning af Glamsbjerg, finder du den fantastiske ejendom Skovsbovej 43. Naturen, der omkranser det smukke, karakteristiske hus, viser sig fra sin bedste side med indtagende åbne vidder og marker så langt øjet rækker. Denne unikke ejendom tilbyder en rolig tilværelse med plads til ro og fordybelse, samtidig med at du blot har 5 kilometer ind til Tommerup og 7 kilometer til Glamsbjerg. Her bor du tilbagetrukket fra stress og larm men stadig tæt på alt, hvad hverdagen kræver af indkøb, børneinstitutioner og skoler inden for rækkevidde og så holder skolebussen endda lige ved døren.
Når du kører ind ad porten til den store rummelige indkørsel, vil du straks bemærke den nymalede facade og de velholdte omgivelser. I indkørslen er der plads til at have flere biler holdende, mens du ligeledes har mulighed for at køre bag om huset til den store carport, hvor der er plads til hele 4 biler og en trailer. Den fine carport kan desuden agere overdækket terrasse eller danne rammerne for festligt lag med venner og familie.
Husets entré og fordelingsgang er holdt lyst og indbydende, mens de landlige klinker tilfører en varm og hyggelig atmosfære. Fra entréen kan du tilgå køkken og badeværelse, mens du fra gangen finder to værelser og en dør ud til carporten. Fra det ene værelse er der desuden udgang til husets ene ud af to sydvendte terrasser. Badeværelset har alt, hvad du skal bruge; møbler i landlig stil med god opbevaringsplads, toilet og bruseniche. Fælles for husets værelser er, at de fremstår indbydende, lyse og ideelle til alt fra børneværelser, kontor og hobbyrum og soveværelse.
Det store køkken-alrum er indrettet med god opbevarings- og bordplads, samt en brændeovn, der skaber en indbydende og hyggelig stemning. I køkken-alrummets spiseafdeling, kan du fra bordet nyde udsigten til haven og naturen og her er ligeledes direkte udgang til terrassen.
Fra køkken-alrummet kan du fortsætte igennem de franske døre ind i stuen, der rummer plads til spisestue og sofahjørne med TV og endnu en brændeovn. Her vil du især bemærke det store vinduesparti, som sikrer et fantastisk lysindfald og giver dig en uimodståelig udsigt ud over markerne. Her bliver naturen inviteret ind og integreret i hjemmet.
Fra stuen kan du fortsætte af den smukke trappe op til husets 1. sal, hvor du finder en repos og to værelser, der fremstår pæne med gode ovenlysvinduer og synlige spær.
Tilbage i stuen kan du træde direkte ud på den store, sydvendte terrasse, hvor solen følger dig fra de tidlige morgentimer og helt frem til om aftenen. Her får du et ideelt uderum til både grillhygge, afslapning, lange sommeraftener - og en udsigt, der er noget udover det sædvanlige. Haven er lige så indbydende: nem at holde for de voksne og et fristed for børnene, der kan løbe, lege og spille bold på de mange kvadratmeter.
Med huset får du også et stort værksted, som giver dig de optimale rammer for gør-det-selv-arbejde. Her er der plads til maskiner, værktøj og redskaber og til at gennemføre store som små projekter. For enden af trappen i værkstedet finder du det store loftsrum, hvor der er højt til loftet og masser af plads til opbevaring.
Lyder denne ejendom som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning.
.. Læs mindre...