På Klaus Berntsens Vej 294 finder du et helt unikt A-hus - et hjem, der skiller sig ud med karakteristiske arkitektur og hyggelige atmosfære. Helt særligt bor du 130 m fra Højby Friskole, hvilket gør hverdagen både nem og tryg for børnefamilien. Højby er et attraktivt område i den sydlige del af
.. Læs mere...
På Klaus Berntsens Vej 294 finder du et helt unikt A-hus - et hjem, der skiller sig ud med karakteristiske arkitektur og hyggelige atmosfære. Helt særligt bor du 130 m fra Højby Friskole, hvilket gør hverdagen både nem og tryg for børnefamilien. Højby er et attraktivt område i den sydlige del af Odense - en bydel, hvor du får både natur, tryghed og gode naboskaber, hvor man passer på hinanden, samtidig med at du er kun 10 min fra Odense C, du har motorvejen, der forbinder dig med resten af landet, samt et væld af handlemuligheder.
Når du træder ind i gangen, har du udsigt hele vejen ned gennem huset, hvilket skaber en følelse af luft og åbenhed. Huset er nymoderniseret, og generelt fremstår det meget lyst og stilrent med hvide flader, synlige spær og et smukt trægulv, der går igen på tværs af rum. Huset består af et køkken-alrum, to stuer, to badeværelser, et bryggers, et soveværelse og tre værelser.
Til venstre i gangen ligger det smukke bryggers, der har både god skabsplads, samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. Bryggerset formår at udnytte pladsen, og de smukke, egetræsfronter skaber en smuk kontrast til de grå fliser på gulvet.
Modsat bryggerset er et badeværelse, der er indrettet med smukke grålige hexagon-mosaik, toilet, brus og et smukt fritstående badekar.
Fra gangen åbner den første stue sig op. Et indbydende rum, hvor der er plads til at indrette sig med sofa og tv - eller måske etablere et lille bibliotek. I forbindelse med stuen ligger det første værelse, der med sin størrelse kan bruges til både børne-, gæsteværelse eller kontor.
Gennem dobbeltdørene kommer du ind i leveafdelingen, der består af køkken-alrum, husets andet badeværelse, to værelser, samt trappe op til 1. sal.
Køkken-alrummet har en åben indretning og har et dejligt lysindfald fra skråvinduerne. Køkkenet er opført med minimalistiske grå fronter, der skaber et moderne og stilfuldt udtryk. Træbordpladerne skaber en skøn kontrast af varme og sjæl. Her er der desuden god bordplads og alt, hvad du skal bruge af hårde hvidevarer. På den anden side af køkkenøen er der plads til at etablere en spiseafdeling, hvilket skaber et godt fundament for nærvær, når forældre laver mad, og børn laver lektier. Bagerst i rummet ligger et værelse og et soveværelse, der begge har god skabsplads og fremstår lyse.
Overfor køkkenet ligger husets andet badeværelse - et hyggeligt rum med en varm farve på gulvet, bruseniche, samt god skabsplads.
Følger du den smukke trappe kommer du op på 1. sal, der består af en repos, endnu et værelse og husets anden stue. Her er generelt lyst, og de skrå vægge skaber en charmerende og varm atmosfære. Her kan du indrette alt fra kontor til atelier eller teenageafdeling.
Tilbage køkkenet kan du nu træde ud på træterrassen, der ligesom facaden er opført i eg. Her kan du nyde den dejlige aftensol, der skaber en varm, gylden ramme om familiens aftensmåltid og hygge i sommerens sidste varme timer. Terrassen er en dejligt lukket oase, hvor du er skærmet af og kan nyde dit eget frirum. Haven er overskuelig med plæne, buske og blomster, samt sandkasse og legehus til de mindste i familien.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning!
.. Læs mindre...