I naturskønne Tommerup Stationsby finder du denne lækre villa på 200 boligkvadratmeter. Her kommer du til at bo på et dejligt vænge, hvor fællesskab og sammenhold udgør en central hjørnesten. Marker og skove er din nabo og din bedste allierede i en travl hverdag, hvor der skal være ro og plads til
.. Læs mere...
I naturskønne Tommerup Stationsby finder du denne lækre villa på 200 boligkvadratmeter. Her kommer du til at bo på et dejligt vænge, hvor fællesskab og sammenhold udgør en central hjørnesten. Marker og skove er din nabo og din bedste allierede i en travl hverdag, hvor der skal være ro og plads til at slappe af. Boligen skaber de perfekte rammer for et dejligt familieliv med gode børneinstitutioner, skoler og under to kilometer til toget, der på bare 8 minutter tager dig ind til hjertet af Odense.
Ved ankomst kører du bilen ned i kælderplan, hvor du finder en stor dobbelt garage med to porte. Den rummelige garage er belagt med lyse klinker, hvilket giver et rent og eksklusivt udtryk. Husets kælder består foruden garage af en gildesal som danner den perfekte ramme om festlige selskaber, hvor der er plads til 32 gæster - og det dobbelte, når garagen også tages i brug. I forlængelse af gildesalen finder du vinstuen - en luksus for de vin-interesserede. I kælderen er der desuden et godt gæstetoilet.
Fra kælderen kan du fortsætte op i stueplan, der består af køkken-alrum, stor vinkelstue, to badeværelser, soveværelse, tre værelser, entré, bryggers og udgang til en delvist overdækket terrasse. Der er desuden gulvvarme i hele stueetagen.
Køkken og alrum udgør et skønt rum, hvor æstetik og funktion går hånd i hånd. Køkkenet, der er fra multiform, er indbydende og holdt i moderne stil med smukke lamelskuffefronter og en sort granitbordplade hen over køkkenøen. I alrummet er der plads til at indrette sig med spisepladser, hvor man kan nyde udsigten til haven og naturen udenfor. I forlængelse af køkkenet finder du bryggerset, der har plads til vaskemaskine og tørretumbler, samt god skabs- og bordplads.
Stuen er indrettet med et smukt Merbau trægulv, der er utroligt slidstærkt, og de mange spots langs væggene giver en stemningsfuld og varm atmosfære. Her er rummeligt, og det naturlige lys strømmer ind fra de store vinduer og terrassedøre. Her får du friheden til at indrette dig efter netop din families behov - hvad enten drømmen er en rummelig flydersofa, et hyggeligt læsehjørne eller en elegant, formel spisestue.
Soveværelset har en rigtig god størrelse og et stort indbygget skab med spejle og fine messinglister. Herfra har du direkte adgang til det rummelige badeværelse med bruseniche, spa og generøs opbevaringsplads. Rummet emmer af ro og velvære, og de unikke grønne klinker omkring og på trinene op til spabadet er en smuk og harmonisk detalje.
Det andet badeværelse er mindre, men mindst lige så karakterfuldt. Her finder du både toilet, bruseniche og dobbelt håndvask. Stilen er elegant og moderne med lamelskuffer og de smukke skibsplanker, der giver gulvet varme og personlighed. Husets resterende værelser fremstår lyse og indbydende, og kan bruges til alt fra børneværelser til kontor og gæsteværelser.
Udenfor venter en stor, delvist overdækket terrasse, hvor solen finder vej fra først på eftermiddagen og helt frem til de lyse aftentimer. Her kan du nyde en stille stund for dig selv i loungeområdet i pavillonen, mens aftenen indbyder til grillhygge med familie og venner. Haven er et lille frirum i sig selv - et levende kunstværk, der i sommermånederne eksploderer i farver fra blomster og buske. Her kan børnene gå på eventyr, mens de voksne kan trække sig tilbage i orangeriet og lade sig omfavne af ro og fuglesang.
.. Læs mindre...