På Teglbrændervej 30 er der en stor bolig i et plan, masser af udhusplads og ikke mindre end 10.629 m2 grund, hvor der mod syd er skovbevoksning. Her kan man udfolde sig med gode stunder med familie og venner, hvor himlens stjerner rigtig kan funkle, og der er plads til aktiviteter, pladskrævende hobbyer og opbevaring – det er kun din fantasi der sætter grænserne. Huset er en helårsbolig, så vil du nyde roen og den dejlige natur, hver eneste dag, er dette bestemt også en mulighed.
Området er utroligt fredeligt, og der er kun kort til vand og skov, ligesom den hyggelige købstad Stubbekøbing kun er en cykeltur væk. Det er et perfekt sted til at stresse af, og husets indretning med mulighed for at opholde sig to i to afdelinger, med hvert sit badeværelse og have den store stue som samlingspunkt, giver uanede muligheder!
Der er stort køkken, der åbent mod stuen der med lysindfald fra begge sider og hyggelig pejs indbyder til leg og hyggelige aftener med spil og hygge ved pejsen, en afdeling med to store værelser, badeværelse, tekøkken og rummelig entre med brændeovn, hvor der også kan sættes en sovesofa op og der er udgang til primitiv udestue med kig til de store flotte træer. I den anden ende er der indgang, stort badeværelse med badekar, og stort rum der kan bruges som anneksværelse og bagvedliggende rum der kan indrettes til overnatning.
Der er stor integreret garage på ikke mindre end 69 m2 med trappe til loftsareal, og fritliggende udhus på 100 m2, hvor der er indlagt vand, støbt gulv og opsat vandvarmer – her kan du opbevare biler, eller have anden pladskrævende hobby – her er rammerne – du bestemmer helt selv, hvad du vil putte ind i bygningerne. Har du hest og vil bo der hele året, er der selvfølgelig super muligheder for stald og store folde!
Der er god opvarmning med varmepumpe, næsten nyt pillefyr med lille pillesilo tilsluttet centralvarmeanlægget, ligesom der er pejseindsats i stue og ekstra brændeovn i den store entre, så du kommer ikke til at fryse dig. Der er afløb til offentlig kloak og vandværksvand, så du skal ikke bekymre dig om rent vand i hanen, eller der pludselig kommer en stor regning på ny kloakering.
Området byder på store smukke skove, flere hyggelige havne, lokale producenter af skønne råvarer og et miljø, der virkelig kan få skuldrene ned, og er et sted, hvor hverdagens stress fordamper, som duggen på markerne, lige så snart du sætter dine fødder på grunden.