Placeret højt i Nyråd, tæt på skov og de daglige gøremål, finder I denne villa, der nu kan blive jeres. Ejendommen byder på 301 etagemeter fordelt over stueplan og kælder, og udenfor har I 1.111 m2. Endelig er det også værd at bemærke, at der er indlagt fjernvarme i foråret 2024.
Ejendommen
.. Læs mere...
Placeret højt i Nyråd, tæt på skov og de daglige gøremål, finder I denne villa, der nu kan blive jeres. Ejendommen byder på 301 etagemeter fordelt over stueplan og kælder, og udenfor har I 1.111 m2. Endelig er det også værd at bemærke, at der er indlagt fjernvarme i foråret 2024.
Ejendommen præsenterer sig nydeligt, og dertil kan I se frem til både en dobbelt carport samt en garage med fjernbetjent port fra 2024. Fra garagen er der direkte forbindelse til den anvendelige kælder, der inkluderer hele tre disponible rum. Det er ligeledes i kælderen, at I har det praktiske vaskerum samt et brusebadeværelse med tilknyttet sauna.
Videre fører trappen op til stueplan, hvor I straks fornemmer den indbydende atmosfære, der er gennemgående i huset. Køkkenet er fra Vordingborg Køkken, og I får herude rigeligt med plads til at arrangere en spisesektion, så I kan bruge tiden sammen. Videre har I den rummelige stue, hvor det større langbord kan placeres. Herinde kom der i 2021 et nyt vinduesparti i, som gavmildt lader dagslyset strømme ind. Derudover har I den sidste del af stuen, hvor I i de sene aftentimer kan tænde op i den stemningsskabende brændeovn. Modsat opholdsrummene har I værelses afdelingen placeret, som inkluderer tre værelser samt et badeværelse med spabad og bruseniche.
Udenfor får I fornøjelsen af en stor terrasse, der har gavn af sollyset fra tidlig morgen til aften. Haven er smuk og velbeplantet med nydelige blomster i varierende nuancer samt forskellige buske og træer.
Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I med adresse her bosætter jer yderst fordelagtigt. Hverdagens nødvendigheder i form af skole, daginstitution og indkøb findes alt sammen i en radius af blot een kilometer. Det tager ligeledes ingen tid at spadsere de cirka 650 meter til Nymark Skov.
.. Læs mindre...