På en rolig og blind stikvej i det hyggelige område ved Råbylille Strand ligger dette charmerende sommerhus på Kæden 12. Her får I en skøn beliggenhed med kort afstand til en af Møns absolut bedste badestrande og samtidig fredelige omgivelser, hvor naturen og feriestemningen er i centrum.
Sommerhuset er på 60 m2 og byder på et dejligt stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen – et naturligt samlingspunkt for familie og gæster. Herfra er der udgang til en skøn terrasse, hvor I kan nyde udsigten over den grønne have og de rolige omgivelser.
Boligen rummer desuden tre værelser samt et badeværelse, hvilket giver gode muligheder for både familien og overnattende gæster.
Grunden er på hele 1.413 m2 og fremstår med ældre, charmerende beplantning, der skaber en hyggelig og privat atmosfære. Her er god plads til udeliv, leg og afslapning i solen.
Til ejendommen hører desuden flere gode og anvendelige udhusrum, som giver ekstra plads til opbevaring, hobby eller værksted herunder et disponibelt rum med køjer.
Alt i alt et hyggeligt sommerhus med en attraktiv beliggenhed tæt på stranden – perfekt til jer, der drømmer om afslappende feriedage ved vandet på smukke Møn.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage - kontakt os på tlf. 72170772
R611
Storegade 23
4780 Stege