På Vestmøn, omgivet af åbne marker og med en flot udsigt til vandet mod vest, ligger denne velholdte og fritliggende 1-plans villa på Orehældvej 7. Her får du en rolig og ugeneret beliggenhed, hvor naturen er lige uden for døren – og hvor både rådyr og det skiftende lys over landskabet bliver en del af hverdagen.
Ejendommen fremstår pæn og velholdt, men med en klassisk indretning fra sin tid, hvilket giver en oplagt mulighed for, at en ny ejer kan modernisere og sætte sit eget præg.
Boligen er indrettet med entré og fordelingsgang, to gode børneværelser samt et soveværelse. Badeværelset er lyst og funktionelt med bruseniche. Husets naturlige samlingspunkt er den hyggelige vinkelstue, hvorfra der er en skøn udsigt til vandet – og direkte udgang til en dejlig havestue, der forlænger sæsonen og inviterer naturen helt tæt på.
Køkkenet har spiseplads og ligger centralt i boligen, og i bryggerset finder du både vaskeinstallation og en energivenlig luft-til-vand varmepumpe. Ejendommen har et flot energimærke B, hvilket er en stor fordel – uanset om boligen anvendes året rundt eller som fritidsbolig.
Grunden er anlagt med græsplæne og hækbeplantning, og haven er ugeneret med frit kig mod syd over åbne marker. Her er god plads til både leg, afslapning og udeliv.
Fra ejendommen er der kort afstand til vandet via markvej, og området byder på naturoplevelser i særklasse – herunder det nærliggende Kong Asgers Høj. Samtidig er du kun ca. 9-10 km fra Stege, hvor du finder indkøb, spisesteder og hyggeligt byliv.
Ejendommen har mulighed for at opnå flexboligstatus, hvilket gør den særdeles attraktiv – uanset om du søger en helårsbolig i naturskønne omgivelser eller et fristed væk fra hverdagens travlhed.
Kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro på 72170772 og book en fremvisning. Vi fremviser alle ugens dage.
R611
Storegade 23
4780 Stege