Hverdagsluksus, smuk udsigt og minimum vedligehold venter jer i et eksklusivt nybyggerområde for enden af en blind vej. Her får I naturen lige uden for døren. I omgives af åbne vider, frodige trætoppe, og bor lige ud til en fredet æbleplantage. I vil elske at falde i staver til alt det smukke på
.. Læs mere...
                                 
                                
                                    Hverdagsluksus, smuk udsigt og minimum vedligehold venter jer i et eksklusivt nybyggerområde for enden af en blind vej. Her får I naturen lige uden for døren. I omgives af åbne vider, frodige trætoppe, og bor lige ud til en fredet æbleplantage. I vil elske at falde i staver til alt det smukke på terrasserne og i den fantastiske have, der er fuld af flot beplantning, hyggehjørner og nicher. 
I 2023 stod det elegante hjem færdig  det er stilrent, moderne og udført med øje for kvalitet. De store glaspartier indrammes af grå sten, og alverdens overdækkede terrasser møder jer rundt på grunden. Det er i øvrigt 3-lags-træ/alu-vinduer, der som det flade tag i tagpap er udført i smuk funkisstil. Alt det praktiske kan I også krydse af, for der er både separeret kloaksystem, fjernvarme, solceller, blødgøringsanlæg og Genvex, som tilsammen giver huset et flot energimærke A2015.
Indendørs mødes I af egetræsplankegulve, rå murstensvægge og en lys, moderne indretning. Der er desuden gulvvarme overalt, akustiklofter og stilrent Svane-inventar, der løber som en rød tråd gennem huset. Tre værelser giver plads til børn, hjemmekontor og selvfølgelig forældreafdeling med soveværelse, walk-in og eget badeværelse. Endnu et badeværelse ligger ved de øvrige værelser (børneafdelingen), og videre rundt i stueetagen er der bryggers, køkken-alrum, en dejlig vinkelstue, udsigtsstue og et viktualierum (uden gulvvarme). Endnu en stue/separat afdeling er indrettet i underetagen, med en hyggelig indbygget alkove med opbevaring og udgang til endnu en terrasse. Underetagen består yderligere af 25 m2 "kælder" som har mange anvendelses muligheder som f.eks. aktivitetsrum/multirum/stort kontor.
Foruden de 256 m2 bolig + 25 m2 kælder findes 60 m2 garage med gulvvarme og masser af skabsplads, et isoleret udhus og praktisk cykeloverdækning.
Alt i alt en virkelig unik kvalitetsvilla omkranset af natur, hvor gåturer kan nydes ved Nørrestrand, Husodde Strand, Elbæk- og Stensballe Skovene. I Stensballe er der skole, institutioner, idræts- og fritidsaktiviteter samt indkøb.
.. Læs mindre...