Velkommen til Byvangen 70 – en flot, indflytningsklar villa i hjertet af det attraktive Stensballe, hvor både bolig og beliggenhed går op i en højere enhed.
Her får I en gennemført og løbende renoveret bolig, hvor kvalitet og komfort er tænkt ind i alle detaljer. Hjemmet fremstår lyst og indbydende med lækkert og gennemgående inventar fra Kvik, flotte gulve og to stilrene og moderne badeværelser med både brus og badekar – ideelt til både hverdag og familieliv.
Planløsningen er gennemtænkt, veludnyttet og helt uden spildplads. Desuden med en oplagt opdeling mellem børne- og forældreafdeling, hvor alle således får plads og privatliv. Boligens forældreafdeling indeholder både eget bad samt lækkert walk-in. Har man behov for et 3 børneværelse, har dette walk-in tidligere været et værelse, hvilket let kan reetableres.
Boligens hjerte er de store, åbne leverum med loft til kip, som indbyder til samvær og hygge. Den nedsænkede stue tilfører karakter og skaber en særlig atmosfære, hvor man straks føler sig hjemme. Her er plads til både hverdagens ro og gæster i weekenden.
Udenfor venter en skøn og nem have med flere solrige terrasser, hvor solen kan nydes hele dagen. Her er endda også en stor markise og plads til både trampolin og boldspil. Rammerne er således perfekte til både afslapning og udeliv – uden at det kræver det store vedligehold.
Boligen er energioptimeret med 3-lags træ/alu vinduer fra 2021 samt solceller, hvilket giver en både økonomisk og fremtidssikret løsning.
Beliggenheden er noget helt særligt. I bor her på et roligt vænge i “det rigtige Stensballe” – tæt på skolen og fritidsaktiviteter, men også med kort vej ned til skov, fjord og badestrand. Området er kendt for sine trygge rammer og gode stisystemer, hvor børnene sikkert kan cykle til skole, legekammerater og fritidsaktiviteter, ligesom den store legeplads er lige om hjørnet.
En bolig der passer perfekt til både det unge par, børnefamilien eller jer, der drømmer om en spændende villa på en super beliggenhed i et af Horsens’ mest eftertragtede områder.