På Hovmarksvej 172 i 8700 Horsens udbydes en eksklusiv villa med en tilsvarende eksklusiv beliggenhed – placeret på et lukket vænge i et af Stensballes mest attraktive og eftertragtede områder. Her bor I fredeligt og ugeneret smuk udsigt mod fjorden og i helt kort afstand til skov, natur og badestrand med bademuligheder året rundt.
Boligen henvender sig til jer, der drømmer om noget hélt særligt. Her får I en sjældent udbudt boligstørrelse for området kombineret med en unik arkitektur, som skiller sig ud og skaber en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Villaen er løbende opdateret med kompromisløse materialevalg og fremstår særdeles velvedligeholdt med flotte rapporter.
Køkkenet fra Unoform danner hjemmets naturlige samlingspunkt og er udstyret med eksklusive hårde hvidevarer fra Gaggenau, mens træ/alu-vinduer og øvrige lækre kvalitetsløsninger understreger det gennemførte udtryk.
Planløsningen er spændende, anderledes og ideel til både den moderne børnefamilie og det kvalitetsbevidste par. Her er separat børne- og forældreafdeling, multirum samt stort ekstra værelse/kontor Her er således god plads til både leg, fordybelse og hobbyaktiviteter eller hjemmearbejdspladsen. Hjemmet giver rum til fællesskab – men også mulighed for at trække sig tilbage.
Udendørs venter en ugeneret have, der indbyder til både boldspil, leg og afslapning. De sydvendte terrasser skaber perfekte rammer for udeliv, grillmiddage og lange, lyse sommeraftener med familie og venner. Ejendommen byder desuden på to carporte samt flere redskabsrum, som gør hverdagen praktisk og giver god plads til opbevaring og fritidsinteresser.
Beliggenheden er i særklasse. I bosætter jer i trygge og børnevenlige rammer i “det rigtige Stensballe” – helt tæt på skov og fjord – med minimal gennemkørende trafik. Området er kendt for sine veludbyggede og sikre stisystemer, der forbinder legekammerater, legepladser, skole og fritidsaktiviteter. Her er kort gåafstand til både institutioner, indkøb og naturoplevelser, og samtidig er der nem adgang til Horsens midtby og landevejen mod Aarhus.
Hovmarksvej 172 er en bolig for parret eller familien, der ønsker kvalitet og beliggenhed i topklasse, for børnefamilien der drømmer om trygge rammer tæt på natur og vand – og for købere fra Stensballe, Aarhus-området eller dem, der længes hjem igen til Stensballe.
Her får I en sjælden kombination af arkitektur, kvalitet, beliggenhed og livskvalitet – et hjem, der absolut skal og må opleves!