På en rolig og børnevenlig adresse i det eftertragtede Stensballe finder I denne moderniserede og særdeles indbydende villa, der i 2025 er moderniseret med stilrene materialer og en gennemført kvalitet, som giver boligen et eksklusivt og moderne udtryk – inde som ude. Her kan næste familie flytte direkte ind og straks føle sig hjemme.
Boligen byder på en yderst gennemtænkt og familievenlig planløsning, hvor hver eneste kvadratmeter er udnyttet optimalt uden spildplads. Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store, lyse leverum, hvor køkken, spiseplads og opholdsområde smelter sammen i et åbent og indbydende miljø med plads til både hverdag og gæster. Køkkeninventaret er fra HTH og fremstår stilrent og funktionelt. Fra alrummet kan man trække sig tilbage bag de dobbelte døre i en stor, flot stue bl.a. med loft til kip.
Villaen rummer tre gode børneværelser og er indrettet med en praktisk opdeling mellem børne- og forældreafdeling. Forældrene kan nyde eget soveværelse med walk-in og eget bad. De to badeværelser er begge renoveret i flot og eksklusivt design, som fuldender boligens moderne udtryk. Derudover er der gulvvarme overalt i boligen, hvilket bidrager til både komfort og en behagelig atmosfære året rundt.
Fra alrummet er der direkte udgang til en skøn syd/vestvendt terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen og langt ud på aftenen. Terrassen bliver en naturlig forlængelse af boligens opholdsrum og skaber de perfekte rammer for både afslapning og hyggelige grillaftener. Haven er velanlagt og indbyder til både leg, boldspil og udeliv for hele familien.
Til boligen hører en dobbelt carport samt et praktisk udhus. Carporten vil ved behov relativt nemt vil kunne ændres til en lukket garage.
Området er særligt attraktivt for børnefamilier med trygge stisystemer, grønne fællesarealer og et godt naboskab. Her er kort afstand til både skole og daginstitutioner, og samtidig har man her skov, fjord og ikke mindst Nørrestrand lige i nærheden. Derudover finder I både indkøb, fitness og et bredt udvalg af idræts- og fritidsaktiviteter inden for kort afstand. En oplagt bolig til det unge par eller den etablerede børnefamilie!