På Frydsvej 45 ses denne skønne villa med hyggelig lukket have.
Der er både garage samt parkering til 2 store biler på egen grund. Helt oplagt til elbiler.
Villaen har skønne udearealer. Hele overdækningen ved den ene langside som er sydvendt, bruges utrolig meget i dagligdagen. Selve haven fremstår rummelig, men overskuelig. Hertil ses ældre frugttræer samt drivhus og rummeligt udhus, der aktivt kan bruges af teenageren eller til overnattende gæster.
Selve boligen byder velkommen med en rummelig entré med indbyggede skabe. Herfra fordeler huset sig ud.
Køkkenet i lyse elementer har sælger åbnet op til stuen, hvorfra der er udgang til den store overdækning. Rummelig og lys stue med god plads til forskellige indretninger.
Værelsesafdelingen består af 3 gode værelser samt et tilhørende badeværelse fra 2008 med gulvvarme og bruseniche.
Kælderen ses med disponibelt rum og bryggers. Således er hele ejendommen veludnyttet.
Villaen er beliggende i det populære Sygehuskvarter, med kort afstand til både Nørrestrand, Lunden med de hyggelige udendørs koncerter, gåafstand til centrum og hele byens puls. Hertil er Langelinie og lystbådehavnen tæt på.
Så ønsker du et overskueligt hus på attraktiv beliggenhed med hyggelig solrig have, samt gåafstand til det hele, så er denne bolig bestemt en vinder