På attraktive Sdr. Villavej udbydes denne stemningsfulde og særdeles charmerende villa, smukt placeret i et af Vejles mest eftertragtede områder. Her forenes klassisk elegance, sjæl og atmosfære med en betagende udsigt over Vejle By og Vejle Fjord — en kombination, der sjældent udbydes. Boligen fremstår med en særlig herskabelig karakter og fordeler sig over 2 etager med flotte proportioner, god loftshøjde og smukke, originale detaljer, der understreger ejendommens unikke charme. Hertil kommer en yderst anvendelig kælder med mange disponible kvadratmeter og et væld af muligheder. Ejendommen byder velkommen via en hyggelig indkørsel og privat gårdmiljø, som skaber en stemningsfuld ankomst til boligen. Allerede ved første møde fornemmes her en ejendom med karakter, varme og en helt særlig udstråling. Indenfor træder man ind i entre, der naturligt fungerer som boligens hjerte og fordelingspunkt med adgang til gæstetoilet med bad. Fra entreéen åbner hjemmet sig smukt op med en indretning, der emmer af klassisk stil og indbydende atmosfære. Entreer - Opholds- og Spisestuen har flotte sillebens gulve og ligger i forbindelse med stuen hvor der er udgang til en skøn udestue, hvor der er plads til særlige stunder og udgang til hævet terrasse samt havestue med originale klinker. Boligens charme af flotte detaljer, en imponerende loftshøjde og et smukt lysindfald. Køkkenet fremstår lyst og indbydende med hvide fronter, god skabs- og skuffeplads samt tilhørende viktualierum, fra køkkenet er der en spiseplads, hvor der er udgang til en hævet terrasse, hvor udsigten og de rolige omgivelser får lov at træde helt frem. Boligens opholdsrum byder på en skøn kombination af elegance og funktionalitet og giver mulighed for at indrette sig med både stil og personlighed, værd at nævne er den smukke originale Hess Kamin. På første sal findes et stort soveværelse med en dejlig ro og en fin rummelighed. Herudover er der 2 gode værelser, som på fineste vis kan indrettes som børneværelser, kontor eller gæsteafdeling samt dobbeltkontor der kan ændres til børneværelse/r. Etagen rummer desuden et badeværelse med bruseniche. Kælderen byder på flere gode disponible rum med mulighed for eksempelvis værksted, vinkælder, opbevaring eller hobbyaktiviteter. Herudover findes et praktisk vaskerum samt vinkælder og toilet. Udendørs fuldendes helheden af en dejlig, aflukket have med flere skønne terrassemiljøer orienteret mod både nord og syd, så solen og udelivet kan nydes dagen igennem i private og rolige rammer. Endvidere er garage ved boligen, samt er der en ekstra carport. Her er tale om en sjældent udbudt villa for den kræsne køber, der søger en bolig med sjæl, udsigt, beliggenhed og en helt særlig atmosfære.