På et roligt og lukket vænge i det hyggelige Grejs ligger denne flotte etplansvilla, hvor en moderne bolig, en familievenlig indretning og en skøn beliggenhed går op i en højere enhed.
Her får I en bolig, der løbende er moderniseret, og hvor blandt andet køkkenalrum, bryggers og badeværelse fremstår flot og tidssvarende. Boligen byder på en god og overskuelig planløsning, der passer perfekt til familielivet.
I bydes velkommen i en pæn entré, hvorfra der er adgang til det moderne badeværelse samt boligens øvrige rum. Soveværelset har den ekstra fordel, at der er indbyggede skabe, mens yderligere to gode værelser giver plads til børn, hjemmekontor eller overnattende gæster.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det lækre, åbne køkkenalrum og stue i ét. Her smelter madlavning, måltider og afslapning sammen i ét stort og indbydende opholdsrum – et sted hvor familien kan samles, og hvor der er plads til både hverdagens små øjeblikke og de større sammenkomster. Hertil kommer et praktisk bryggers, der gør hverdagen lidt nemmere.
Udenfor fortsætter den gode oplevelse. Her venter et pænt terrassemiljø, som indbyder til sommerdage med grill, kaffe og afslapning, mens haven er dejligt nem at holde, så tiden kan bruges på at nyde udelivet frem for havearbejde. På marken bagved huset ser man hestene græsse og nyde naturen
Til boligen hører desuden garage og redskabsskur, som giver gode muligheder for både bil, opbevaring og hobbyprojekter.
Beliggenheden er endnu et stort plus. Grejs er en hyggelig by i udvikling, omgivet af skøn natur og med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb, kulturcenter, stadion og idrætsfaciliteter. Samtidig er Vejle midtby blot ca. 12 minutters kørsel væk.