Denne villa fra 2022 på 161 m2 er skabt til den kvalitetsbevidste familie, der ønsker et hjem, hvor håndværk, æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Boligen er perfekt placeret på grunden og fremstår med en gennemført ro, som kun opstår, når materialevalg og detaljer er tænkt helt til ende. Standen er i top, og helhedsindtrykket er eksklusivt fra første øjeblik. Her får du et hjem, der både føles nyt, rummeligt og usædvanligt velholdt.
Indretningen er ideel til både den unge børnefamilie og familien med større børn eller teenagere, der har brug for en separat ungdomsafdeling. De store, åbne og lyse leverum skaber en naturlig ramme om hverdagen, og det fantastiske lysindfald giver hjemmet en let og indbydende atmosfære. De smukke, gennemgående sildebensgulve binder rummene elegant sammen og understreger den høje kvalitet i hver eneste detalje.
Udenfor venter en stor have, som indbyder til leg, fællesskab og ro, og som samtidig giver jer et helt blankt lærred at forme efter jeres egne drømme. Den store sammenhængende træterrasse skaber et flot og funktionelt uderum, der forlænger opholdszonerne i sommerhalvåret. Beliggenheden i hjertet af blomstrende Eriksborg placerer jer midt i Silkeborg Kommunes måske mest ambitiøse udviklingsområde, omgivet af nye drømmehuse, børnefamilier og grønne oaser.
Tænk på hinkeruder, rundbold og børn der griner og leger på runddelen mellem husene. Tænk på legekammerater, kolde øl over hækken og duften af grillmad i haverne. Tænk på den nemme bugtede supercyeklsti rundt i kvarteret, med indkøb og idrætsfaciliteret i den ene ende, og den nye skole, ny børneinstitution og nyt supermarked, bare 5-700 hundrede meter væk.