Velkommen til Tingvejen 94 – en skøn ejendom, hvor en god beliggenhed, en gennemtænkt planløsning og masser af plads går hånd i hånd.
Boligen byder på en rigtig god og funktionel indretning, hvor familiens samvær er tænkt ind. Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse med den rummelige stue. Her er der god plads til både hverdagsliv, hyggelige middage og afslapning, og de store opholdsrum skaber en dejlig sammenhæng i boligen.
Derudover rummer ejendommen tre gode værelser, som giver plads til både børn, gæster, hjemmekontor eller andre behov, samt et stort badeværelse. En rummelig entré/bryggers giver samtidig en praktisk og velfungerende indgang til hjemmet med god plads til familiens hverdag.
Som en ekstra bonus får I et stort disponibelt rum i forlængelse af carporten, der åbner op for et væld af muligheder. Her kan der indrettes alt fra multirum, hobbyrum eller legerum til hjemmekontor, teenageafdeling eller et sted, hvor familiens interesser virkelig kan få lov at fylde.
Og så er der haven – et helt kapitel for sig. Her får I en stor og dejlig have med masser af plads til leg, boldspil og udeliv. Haven indbyder til lange sommerdage, hyggelige stunder og et aktivt familieliv, mens den gode størrelse giver rig mulighed for at skabe lige præcis de udendørs rammer, I drømmer om.
Tingvejen 94 er kort sagt en ejendom med plads til livet – både inde og ude – og med en planløsning, der gør det nemt at få hverdagen til at fungere. En bolig, der skal opleves!