Moderniseret villa med integreret multirum og smuk udsigt til Lillebælt
I attraktive Erritsø finder I denne gennemrenoverede og indflytningsklare villa med en skøn udsigt til Lillebælt. Her får I en bolig, hvor kvalitet, funktionalitet og æstetik går hånd i hånd – og hvor både planløsning og materialevalg er gennemtænkt.
Boligen rummer 156 m2 beboelse – og dertil kommer 40 m2 tidligere garage, som i dag er fuldt integreret i boligen og fremstår i samme høje boligkvalitet som resten af huset. Her er etableret direkte adgang fra huset, rummet er isoleret, der er lagt nyt gulv, lavet nyt loft, installeret el og varmekilde samt isat to flotte vinduespartier, som giver et fantastisk lysindfald. I 2025 er der desuden isat nyt ovenlysvindue. Rummet anvendes i dag som multirum, men mulighederne er mange – hobbyrum, teenageafdeling, hjemmekontor eller aktivitetsrum.
Fra både bryggers, multirum og køkken/alrum er der en flot udsigt til Lillebælt, hvor både himmel og hav træder smukt frem og skaber en helt særlig stemning i hverdagen.
Huset er totalrenoveret i 2018/2019 med nyt tag, vinduer og døre, badeværelser, flisebelægning samt Troldtekt-lofter, der sikrer en behagelig akustik. Resultatet er en moderne og indflytningsklar bolig med en god og rolig beliggenhed.
I 2025 er der yderligere opgraderet med nye køkkenfronter, nye skabe i bryggerset samt isat vindue – begge rum med udsigt til Lillebælt – spots i hele huset, nyt panelhegn samt slebne og lakerede trægulve.
Indretning:
Boligen er logisk indrettet med en naturlig sammenhæng mellem opholdsrum og værelser. I bydes velkommen i et stort klinkebelagt bryggers med god skabsplads og adgang til et flot moderniseret badeværelse med gulvvarme. Herfra er der videre adgang til det lyse og velholdte køkken med udsigt til Lillebælt, som ligger i åben forbindelse med alrummet – et naturligt samlingspunkt for hele familien.
Den rummelige stue har udgang til overdækket terrasse og ligger i forbindelse med et værelse, der i dag anvendes som kontor. Derudover rummer boligen en fordelingsgang med to gode værelser, et soveværelse med masser af skabsplads samt et stort badeværelse med både bruseniche og badekar.
Til ejendommen hører carport samt udhuse med gode opbevaringsmuligheder.
Haven er velanlagt og nem at holde – primært anlagt med græs og nyplantet hæk - enkelte bede, som inden for få år vil vokse sig flot og tæt. Her findes flere hyggelige solkroge, og boligens udvendige materialer er overvejende vedligeholdelsesfrie, så I kan bruge tiden på at nyde udelivet.
Kontakt jeres lokale ejendomsmægler og book en fremvisning – denne bolig skal opleves.