Drømmer du om en nyere landejendom, hvor natur, kvalitet og komfort går hånd i hånd? Så byder Ådalvej 51 på en sjælden mulighed. Her får du en højtliggende, totalindflytningsklar ejendom opført i 2020, med 205 m2 bolig, 336 m2 rundbuehal og hele 4 hektar jord så der er rig mulighed for at holde
.. Læs mere...
Drømmer du om en nyere landejendom, hvor natur, kvalitet og komfort går hånd i hånd? Så byder Ådalvej 51 på en sjælden mulighed. Her får du en højtliggende, totalindflytningsklar ejendom opført i 2020, med 205 m2 bolig, 336 m2 rundbuehal og hele 4 hektar jord så der er rig mulighed for at holde heste – alt sammen tilbagetrukket i rolige og naturskønne omgivelser, men med kort afstand til både Tørring, Jelling og Vejle.
Allerede ved ankomst mærker man roen sænke sig. En mindre sø foran huset byder velkommen, og den hævede placering giver en fornemmelse af udsigt og overblik – uanset hvor i huset du befinder dig.
Boligen imponerer allerede fra entréen – en rummelig hall med god plads, skabe og praktisk håndvask. Herfra træder man ind i det imponerende køkken-alrum, der fungerer som husets naturlige samlingspunkt. Køkkenet er moderne, funktionelt og indbyder til madlavning og samvær. Alrummet smelter sammen med spisestue og opholdsstue, og her er masser af plads til både hverdag og fest. Stueetagen rummer desuden et stort badeværelse med integreret vaskemiljø samt et rummeligt værelse – ideelt som gæsteværelse, hjemmekontor eller soveværelse i stueplan.
På 1. salen finder du en indbydende værelsesafdeling med fire gode værelser og endnu et badeværelse – perfekt til børnefamilien, eller hvis man har brug for god plads.
Til ejendommen hører en 336 m2 stor rundbuehal, opdelt i to afsnit, hvoraf den ene er isoleret. Her er der rig mulighed for opbevaring, værksted, liberalt erhverv eller hobbyprojekter i stor skala.
Rundt om huset løber en overdækket terrasse hele vejen rundt, hvilket ikke blot beskytter huset, men også skaber fantastiske uderum, hvor du altid kan finde læ og nyde udsigten – uanset hvor solen står. Fra alle sider er der kig til marker, natur og åbne vidder. Her ses ofte rådyr, harer og fugle – og med rævegrav og et varieret landskab, er her masser af liv lige uden for døren.
Ejendommen er tilbagetrukket fra vejen, hvilket skaber et privat og fredeligt miljø. Samtidig med kort afstand til både Jelling, Tørring og Vejle, som byder på alle nødvendige faciliteter, skoler og indkøb.
Ådalvej 51 er en moderne og yderst veludført landejendom med høj komfort, rummelighed og naturskønne rammer. Her er tænkt på det hele – både inde og ude.
Kontakt os i dag for en fremvisning – denne ejendom skal opleves!
.. Læs mindre...