For enden af en lukket vej ligger denne skønne ejendom på Skråningen 14 i 7300 Jelling. Her får du 163 veldisponerede boligkvadratmeter med et stort og lyst køkken-alrum i åben forbindelse til opholdsstuen, hvor en åben pejs skaber en hyggelig atmosfære. Boligen rummer i alt 4 gode værelser, 1 badeværelse samt 1 gæstetoilet. Dertil kommer en skøn og overskuelig have med flot udsigt over søen, dobbelt garage med elport samt et opvarmet værksted – perfekte rammer for både familieliv og hobby.
Man bydes velkommen i en rummelig entré med god plads til overtøj og til at tage imod gæster. Herfra ledes man videre ind i boligens hjerte – det store og indbydende køkken-alrum. Køkkenet fremstår flot og funktionelt med masser af skabs- og bordplads samt god plads til et stort spisebord, hvor familie og venner kan samles.
I åben forbindelse med køkken-alrummet ligger den skønne opholdsstue, som byder på god plads til både tv-stue og sofaarrangement. Her er desuden mulighed for flere hyggelige siddegrupper eller plads til leg, og den åbne pejs understreger den varme og indbydende stemning.
Boligen er indrettet med en separat værelsesafdeling, som rummer tre gode værelser samt et badeværelse. Ved indgangen findes yderligere et værelse, oplagt som kontor, gæsteværelse eller teenageværelse, samt et praktisk gæstetoilet. Derudover har boligen et funktionelt bryggers med egen indgang ved bagdøren.
Udendørs venter flere skønne terrassemiljøer. Fra opholdsstuen er der udgang til en terrasse med udhæng, som fungerer som overdækning og giver mulighed for at nyde aftensolen i læ. I nem forbindelse via køkken og bryggers findes endnu en terrasse, hvor man kan nyde den flotte udsigt over søen og det omkringliggende område.
Haven er nem og overskuelig og indbyder både til afslapning og leg – her får man et fredeligt udeliv i skønne omgivelser.
Beliggenheden gør hverdagen nem med kort afstand til både skole, indkøb og Jellings mange fritids- og kulturtilbud. Derudover er der gode forbindelser med offentlig transport og ikke langt til Vejle.
En velindrettet bolig med attraktiv beliggenhed – perfekt til familien, der ønsker nærhed til byens faciliteter i rolige omgivelser