Drømmer du om en bolig i et roligt og eftertragtet kvarter i Rødekro, hvor både skole, indkøb og fritidsfaciliteter er tæt på? Så er denne villa på Kløvermarken 50 et oplagt valg – både for familien og for dig, der ønsker at kombinere bolig og erhverv.
Boligen rummer 140 m2 med en fleksibel og veldisponeret planløsning, der gør det muligt enten at flytte direkte ind eller sætte sit helt eget præg. Huset byder på 3 gode værelser med mulighed for at etablere et ekstra værelse, et stort badeværelse med badekar samt et gæstetoilet.
Derudover er boligen særdeles velegnet til kontor- eller klinikformål, da en del af huset kan indrettes med egen indgang og eget toilet – ideelt for den selvstændige, hjemmearbejdsplads eller liberalt erhverv.
Den store og lyse stue har mulighed for at åbnes op mod køkkenet og skabe et moderne køkken-alrum med skønt lysindfald, udsigt til haven og udgang til terrassen – et perfekt samlingspunkt for både hverdag og gæster.
Udenfor får du en dejlig, lukket have med gode opholdsmuligheder, samt en garage på 27 m2
En alsidig bolig med attraktiv beliggenhed, stærkt potentiale og mulighed for både privatliv og erhverv – klar til at danne rammen om dit næste hjem.