Boligjagten går til et fredeligt, lukket vænge i Haderslev, hvor denne velholdte bolig nu udbydes til salg. Her får I en moderniseret og energiforbedret bolig med mange gode løsninger både ude og inde. Huset er løbende opdateret med bl.a. efterisolering, nye gulve med gulvvarme samt en åben og
.. Læs mere...
Boligjagten går til et fredeligt, lukket vænge i Haderslev, hvor denne velholdte bolig nu udbydes til salg. Her får I en moderniseret og energiforbedret bolig med mange gode løsninger både ude og inde. Huset er løbende opdateret med bl.a. efterisolering, nye gulve med gulvvarme samt en åben og indbydende indretning.
Indretningen er gennemtænkt og passer perfekt til familielivet. I midten af huset samles hverdagen i det store, lyse leverum, hvor køkken, alrum og stue er åbnet op og flyder naturligt sammen. Her får I plads til både madlavning, spisning og hyggeligt samvær i ét og samme rum og med store vinduespartier mod haven er der masser af dagslys og udsigt til det grønne.
Køkkenet er INVITA fra 2019 og præsenterer sig stilrent med hvide, grebsfrie elementer, som passer perfekt ind i boligens moderne og lyse udtryk. Gulvvarmen, som er ført gennem hele huset på nær badeværelset, giver ekstra komfort i det daglige.
Boligen byder på fire gode værelser, som er fordelt, så der er mulighed for både børneafdeling og forældreafdeling. Der er god skabsplads og fleksible indretningsmuligheder uanset om I drømmer om kontor, børneværelser eller hobbyrum. Derudover rummer huset et rummeligt badeværelse med bruseniche, et ekstra gæstetoilet samt et praktisk bryggers med egen indgang perfekt til hverdagens praktiske gøremål.
Grunden på 1.221 m2 byder på en virkelig dejlig og velanlagt have, som fremstår både hyggelig, privat og nem at holde. Haven grænser direkte op til et grønt og rekreativt område, hvilket giver en skøn fornemmelse af natur og ro. Den sydvendte terrasse bliver hurtigt familiens yndlingssted i sommermånederne her kan I nyde solen fra morgen til aften, og den overdækkede del giver mulighed for læ og skygge, alt efter hvad dagen byder. Haven er inddelt med små kroge og beplantning, som skaber hyggelige oaser og plads til både leg og afslapning.
Beliggenheden i bunden af en blind vej skaber rolige og trygge rammer, og alligevel er der kort afstand til det meste. Indenfor halvanden kilometer finder I skole, daginstitution og indkøbsmuligheder, mens centrum af Haderslev kun ligger cirka et kvarters gang fra hoveddøren. Her venter et rigt udvalg af butikker, caféer og aktiviteter.
.. Læs mindre...