Denne flotte treværelses ejerlejlighed fra 1988 ligger centralt i byen med gåafstand til alt, hvad I har brug for i hverdagen. Lejligheden har rolige omgivelser tæt på Tubæk Å og engen, hvilket giver jer mulighed for at nyde naturen lige uden for døren.
Ejendommen præsenterer sig flot med sin
.. Læs mere...
Denne flotte treværelses ejerlejlighed fra 1988 ligger centralt i byen med gåafstand til alt, hvad I har brug for i hverdagen. Lejligheden har rolige omgivelser tæt på Tubæk Å og engen, hvilket giver jer mulighed for at nyde naturen lige uden for døren.
Ejendommen præsenterer sig flot med sin gulmalede facade, og på førstesalen finder I den lyse og indbydende lejlighed. Lejligheden har en utrolig funktionel planløsning, som gør den ideel for både familier og par. Når I træder ind, mødes I af en rummelig entré med god plads til at hænge overtøjet. Fra entréen er der adgang til et dejligt badeværelse med bruseniche og plads til vaskefaciliteter. Det ene af lejlighedens to værelser ligger også ved entréen, mens I finder det andet værelse ved køkken-alrummet.
Køkken-alrummet er hjertet i lejligheden og ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er indrettet med hvide elementer med flotte kontraster, som giver et moderne udtryk. Der er god plads til at tilberede middagen, og der er også plads til et lille spisebord til de hurtige måltider. Stuen er lys og rummelig med plads til både spisebord, sofaarrangement og eventuelt et lille skrivebord. Herfra er der udgang til en stor fælles tagterrasse, hvor I kan indrette med bløde havemøbler, krukker og grill. Her kan I nyde udsigten til Tubæk Å, hvor der også er gode lystfiskermuligheder.
I kommer til at bo midt i byen, hvilket giver jer let adgang til alle hverdagens nødvendigheder. Præstø byder på et stort udvalg af spisesteder og handlemuligheder, et hyggeligt bymiljø med mange kulturelle tilbud og naturskønne områder. Har I børn ligger Præstø Skole kun tre minutter væk på cykel, og der er daginstitution i kort afstand fra lejligheden.
Kom og oplev denne dejlige ejerlejlighed og alt, hvad Præstø har at byde på.
.. Læs mindre...