Afslappede stunder, hvor du ikke skal gå på kompromis. Det er, hvad der venter dig i dette fantastiske, helårsanvendelige sommerhus, som blev opført i 2023 af en tømrermester med blik for iøjnefaldende detaljer, vedligeholdelsesfrit byggeri og stilrene linjer. Udenfor venter en solrig og nem have
.. Læs mere...
Afslappede stunder, hvor du ikke skal gå på kompromis. Det er, hvad der venter dig i dette fantastiske, helårsanvendelige sommerhus, som blev opført i 2023 af en tømrermester med blik for iøjnefaldende detaljer, vedligeholdelsesfrit byggeri og stilrene linjer. Udenfor venter en solrig og nem have samt en rummelig, overdækket terrasse med terrassevarmer i alle afdelinger. Huset finder du for enden af en blind vej på en rolig, naturskøn beliggenhed på toppen af Bogø.
Du kommer til at bo i et skønt sommerhusområde med mange grønne arealer, hyggelige gangstier og kort afstand til indkøb. I Nyby har du også et supergodt pizzaria, restauranter og færgen til Stubbekøbing. Bogø byder desuden på flere fine badestrande, og du kommer nemt hertil via bus eller motorvej, som ligger otte minutters kørsel herfra.
Ejendommen er placeret på en 1.028 m2 stor grund med en solrig have, der vender mod et lukket fællesareal, hvilket skaber et ugeneret uderum. Her vil du særligt nyde at sidde på den overdækkede terrasse, der har flere terrassevarmere, og opleve udsigten til grønne vidder. Herudover er der elbil-lader, etableret robotplæneklipper og et praktisk skur til haveredskaber.
Tømrermesteren har kræset for detaljerne både ude og inde. Indenfor får du eksempelvis luft til vand varmepumpe, der skaber gulvvarme overalt, luft til luft varmepumper i værelserne, der skaber aircondition, samt et blødgøringsanlæg til vandet. Planløsningen byder på 120 m2 og rummer et bryggers, to badeværelser med flotte klinker samt fire værelser til store og små. Fritidshusets hjerte er det skønne køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse til stuen, hvilket skaber et sammensmeltet opholdsmiljø. Bemærk især de moderne og luksuriøse tilvalg såsom køkkenø, indbygget kaffemaskine, vinkøleskab, Quooker, akustiklofter og elpejs. Om sommeren er det oplagt at åbne dørene til terrassen og forene ude og inde.
.. Læs mindre...